Galleri Jethoni Plus inviterer til juni-fernisering og opera af “AntMedo” alias Antonio Medone

AntMedo har taget inspirationen med fra Italien, hvor han er vokset op, og vi er nu så heldige at han er bosat i Danmark, nu i Nykøbing Falster, og vi kan
hente ham til Korsør i Galleri Jethoni Plus, fortæller Jesper fra Kunstforeningen.

Malerierne er inspireret af italienske bybilleder med portaler og arkader, lys og skygger, som har været en stor del af hans barndom, og derfor ligger latent i
hans identitet, indtil det kommer til udtryk i billederne. Han bryder fint former, rum og farver i abstrakte kompositioner, som giver en flot æstetisk oplevelse til fri fortolkning hos tilskueren.

AntonioMedone er også Operasanger og trækker også på erfaringerne med skuespillere i et scenografisk/ arkitektonisk rum. Efter scenograf- og sangerlivet har han således ganske for nylig (i 2023) genoptaget den bildende kunst eller en god pause, hvor der som nævnt har tanket ny god inspiration.

Han begyndte sin kunstneriske dannelse i Italien ved Istituto d’Arte di Chiavari og fortsatte på Scenografilinjen ved Accademia di Belle Arti di Firenze.
Sideløbende studerede Antonio Medone klassisk -og operasang på professionelt niveau og engagement, med koncerter i Danmark og udlandet.

Antonio giver også en lille smagsprøve på sin operakunnen med nummeret ”O´Sole Mio” ved ferniseringen søndag den 9. juni kl. 14,00, hvor der vil være lidt vådt og tørt og alle er velkomne med gratis adgang.

AntMedo bliver en del af juni måneds udstillere sammen med Ulla Gerhardt, Gigi Gigja, Anja Buur, Stella Elkær og Jethoni.

Ved Cityeveningen fredag d. 7. juni arrangerer Galleri Jethoni Plus i samarbejde med Korsør-Spejderne en lille lysfest, som kan udvikle sig til noget
større, på det hyggelige torv i Korsør, hvor vi vil hænge minimum 100 freds-lamper op i de flotte træer på torvet. 
Kom og vær med til at lave lamperne fra kl. 17 og/eller se det flotte resultat kl. 21 hvor lamperne tændes. Korsør-Spejderne hjælper undervejs med at lave snobrød, og man kan besøge galleriet.

Galleriets faste kunstner Anja Buur, vil have ler med, så man mod betaling, kan forme sig en fisk, blomst, en kop eller andet, som efter det er brændt kan
hentes i Galleriet. Desuden vil der være allerede tørrede mariehøns til pyntning med billedkunstner Stella Elkjær & Jethoni fortæller om pyramider.

Hvor: Galleri Jethoni Plus, Torvet 6, 4220 Korsør
Hvornår: Fast åbent: kl. 12,00-16,00 onsdag, fredag, lørdag & søndag
Fernisering med opera: søndag d. 9. juni kl. 14,00 – 15,30
Lysfest til Cityevening: fredag d. 7. juni kl. 17,00 – 21,00

Pressefoto