Åbningen af Efterårsudstillingen i Galleri-Jethoni.dk gik forrygende med fuldt hus i vores hyggelige lokaler på Popcornfabrikken. 56 gæster havde fundet vej til oplevelser, musik, vin og kunst.
Peter Sonne underholdt med sang og guitar og der var god vin fra den lokale vinavler, Næsby Strand Vinlaug, som kan købes i galleriet tillige med pyramide-special-øl i gaveæske. 20 spændende kunstnere er repræsenteret i galleriet og folk kom langvejs fra for at se deres flotte kunst, som spænder vidt, fra fotokunst, til maleri, keramik, glas og granit.
Der var meget positive tilkendegivelser om arrangement. Folk trænger jo til oplevelser og er velkomne her og mange er nysgerrige på, hvad der sker på den gamle popcornfabrik af gode ting. ….
Der er fortsat åbent hele september og oktober onsdage og søndage kl. 11 – 16. I lige uger også mandag fra kl. 11-13, Desuden når flaget er ude og 24/7/365 – aftalt, feks for dit selskab, gruppe eller forening. Adressen er Sorøvej 11, Slagelse – midt mellem motorvej og station.
Invitation: Kulturnatten Sct. Michaels Nat i Slagelse fredag d. 24. sept.
19.00-21.00 i Galleri Jethoni.dk holder vi åbent hus.
– KOM BAR’ DO og oplev ART-JAM i det anderledes galleri på den gamle popcornfabrik. Hør liflig smuk livemusik på tværfløjte af Dian Grossman & Lise Guldberg Nielsen.
Kunst af Pyramide- & Klimakunstner Jethoni & 19 kunstkolleger indenfor glaskunst, keramik, skulptur, foto- og billedkunst. Mød hele 7 kunstnere, som vil være til stede i galleriet til kulturnatten:
Anja Christensen maler inspireret af nordisk mytologi og vikingerne flotte malerier med motiver af Odins Ravne, Fenrisulven og vikingeskibe.
Lone Lopez Andersen er inspireret af det blå hav, koralrev og efteråret med hendes Abstrakt billedkunst / Samtidskunst.
Tag et foto hjemmefra med din mobil af din væg incl møbler, hvor du ønsker kunst. Lone laver et forslag til dig i sin app med foto, der viser hvordan et af hendes eller andres malerier vil tage sig ud i din egen indretning. Se eksempel vedhæftet, nederste foto før og efter.
Gitte Kleo som laver fin fotokunst om skønhed, sårbarhed, naturen og om at rejse sig igen med fornyet styrke.
Inge Vestergaard maler skønne malerier inspireret af båden naturen og mennesker, blandt andet nogle flotte malerier med store fugle.
Keramikfamiliens mor og datter, Bente Støvring Hallas og Lene Hallas-Pind arbejder med leret på en fantasifuld og kreativ måde. Der er blandt andet flotte vaser i dybgrønne farver, skåle i skøn lyserød og keramikblomster på metalpind til haven.
Jethoni, pyramide- & klima kunstner. Besøg Pyramiderummet og Klimarummet – og få en snak og et kik i det farverige univers.
Desuden udstiller blandt andet :
Røllike Meinild, foto transformations kunst.Gitte Gaul, glaskunst.Granit Arne, granit fade.Nick Gyllin, svensk billedkunst.Wicky Meggele, keramik figurer.Ulla Barfod, keramik. Ole Marstrand, billedkunst.Helle Gaarn, keramik.Susanne Luup, billedkunst.Jørn ”Jorn” Jensen, skulptur.Lajla Andersen, billedkunst og Anja Buur, keramik.
Så kom glad til kunst og musik i Galleri-Jethoni.dk på Sct. Michaels nat i Slagelse – eller kom på de almindelige åbningsdage – også gaveideér – del gerne 😊