DANSK LYSTSPIL, NÅR DET ER ALLERBEDST – ”HURRA FOR DE BLÅ HUSARER”!

1 juni startede den folkekære komedie HURRA FOR DE BLÅ HUSARER verdenspremiere som teater i gardehusarbyen Slagelse – for fuld udblæsning.

To unge løjtnanter skal en nat underkaste sig en gammel ungarsk husarprøve, så ritmesteren kan udvælge den rette kandidat til en stilling ved Gardehusarregimentet: De skal ride 40 kilometer, drikke tre flasker champagne og have et forhold til to kvinder.

Det bliver en nat fuld af forviklinger, forvekslinger og forelskelser, når forsvarets unge løjtnanter involveres med ritmesteren, oberstens datter og præstens tvillingedøtre.

Amphiteater Frederikshøj i Slagelse danner den perfekte ramme for forestillingen, som byder på professionelle skuespillere, ryttere til hest, medvirkende fra Krabasken samt et stort professionelt orkester fra Slagelse Musikskole.

Forestillingen er baseret på det danske lystspil fra 1970 med bl.a. Dirch Passer, Lone Hertz, Ghita Nørby og Susse Wold. 

Sted: Frederikshøj Amfiteater – Frederikshøjvej 3 – 4200 Slagelse
Spilleperiode: 1. – 18. juni 2023
Alder: Voksen/Familie
Varighed: 110 min. med pause
Pris: 250 – 375 DKK (Gratis med Sjællands Teater Sæsonkort 2022-23)

Køb din billet her

Foto: ABW