Fra Michael S. Andersen har vi modtaget denne beretning om SPARTA Copenhagen Open, hvor Slagelse Atletik Delta gjorde sig positivt bemærket med fine resultater.
I weekenden den 19.-20. august blev der afholdt Danske Mesterskaber i mangekamp sammen med SPARTA Copenhagen Open på Østerbro Stadion. Fra Slagelse Atletik DELTA deltag 3 atleter i DM mangekamp og det blev til 4 medaljer, 2 af guld og 2 af sølv. Ved SPARTA Copenhagen Open blev det til en guld, en sølv og en bronze medalje.
Til DM mangekamp deltog Josefine Andersen i 7 kamp hos de 14-15 årig piger, og her vandt hun sølv. Undervejs satte hun personlig rekord i kuglestød med et stød på 11,68 meter, på 200 meter med 27,22 sekunder og på 800 meter med 2,39,79 min. Samlet blev det også til personlig rekord i 7-kampen med 4740 point.
Hos Drengene på 14-15 år deltog Nikolaj Grønbech og han vandt guld i 9 kamp med 5636 point, undervejs satte han personlig rekord i længdespring med 5,72 meter, på 100 meter hæk med 14,79 sek. Og på 800 meter med 2,23,00 min. Tiden på de 100 meter hæk var også klubrekord for 15 årig drenge, det samme var hans spydkast, hvor han kastede 50,58 meter og så den samlede 9-kamp.
Til sidst deltog Nickoline Andersen, hun var med i 7 kamp både hos de 18-19 årige piger og senior kvinder.
Nickoline vandt guld hos de 18-19 årige og det blev til sølv hos senior. Med 4662 point satte Nickoline ny senior klubrekord i 7 kamp, det samme gjorde hun i spydkast med et kast på 37,73 meter.
Ved med SPARTA Copenhagen Open, vandt Kristine Kruse guld på 300 meter hæk for 14-15 årig piger med 48,88 sek.
Hos drengene i 14-15 års gruppen vandt Mikkel Simonsen sølv i spydkast med 47,02 meter som er ny personlig rekord, og det blev til bronze i diskoskast med 34,81 meter.