I weekenden afviklede Korsør Golf Klub de første kampe i divisionsgolf. Vejret var med golfspillerne, men resultaterne var desværre ikke helt som håbet.
Herrerne i 1. division tabte lørdag på hjemmebane med 4-14 til Odense Eventyr, men vandt søndag i Roskilde med 10-8.
Damerne i 1. division tabte lørdag også hjemme til Køge med 4-8, søndag fik de smæk i Smørum med 2-10.
Herreholdet i 4. division spillede lørdag hjemme mod Faaborg, det blev til et nederlag på 5-9, søndag var de i Kalundborg, her blev det til et knebent nederlag på 6-8.
Næste spilleweekend er den 17.-18. juni.