Integration: Debat om fremtidens integrationspolitik med folketingsmedlemmer Pernille Vermund (LA) og Zenia Stampe (RV) i Korsør Kulturhus
Den 20. marts inviterer Radikale Venstre og Liberal Alliance alle interesserede til en spændende paneldebat om fremtidens integrationspolitik, set både i et nationalt og lokalt perspektiv. Debatten afholdes den 20. marts i Korsør Kulturhus på Skolegade 1, 4220 Korsør, hvor dørene åbner kl. 18:30. Debatten starter kl. 19:00, og arrangementet slutter kl. 21:00.
Panelet består af folketingsmedlem Pernille Vermund og byrådskandidat Sander Patrick Larsen fra Liberal Alliance, samt folketingsmedlem Zenia Stampe og byrådsmedlem Christopher Trung fra Radikale Venstre.
Under debatten vil de komme ind på forskellige emner inden for integration, eksempelvis: Hvad er god integration? Hvornår er man dansker? Er det for svært at integrere sig i dag, og hvis ja, hvordan kan vi skabe bedre betingelser? Hvis ikke, hvorfor ikke?
Efter debatten vil der være en workshop, hvor alle deltagere kan være med til at sætte ord på hvordan de tænker at fremtidens integrationspolitik bør se ud.
Der vil være frivillige til stede til at oversætte fra forskellige sprog, med henblik på at skabe bedre muligheder for at eksempelvis nytilkomne borgere kan følge med i debatten og komme til orde.
Tilmelding er ikke påkrævet.
