Ikke kategoriseret

Foto: ABW

Nyt samarbejde: Slagelse og Sorø vælger ARGO til at håndtere restaffald

Konkurrencen om kommunernes affaldsopgaver intensiveres nu i takt med, at restaffald løbende konkurrenceudsættes. ARGO har netop sikret sig håndteringen af restaffald fra både Sorø og Slagelse Kommune. En væsentlig milepæl, der styrker selskabets position som en konkurrencedygtig aktør i affalds- og energisektoren.

Skinnefræseren - pressefoto

Millimeterpræcist arbejde fræser revnerne i skinnerne væk

I februar og marts er skinnefræseren tilbage i Danmark. Målet er at få fræset små revner væk fra skinnerne på en række udvalgte strækninger, og midlet er skinnefræseren – det 155 tons tunge arbejdskøretøj, der gæster landet sammen med et hold af specialister, der kan styre både skinnefræseren og de fræse- og slibehjul, der er i gang.
Skinnerevnerne kan dårligt ses med det blotte øje, så det er præcisionsarbejde af rang, der foregår nat efter nat i den kommende tid. Når fræsehjulene er i gang, kryber fræsetoget sig fremad i et tempo på 400 til 600 meter i timen, og i arbejdsgangen kan togets fræsehjul dermed fræse over en millimeter af skinnen for hver passage.

Foto: Lasse Lagoni/Royal Run

H.M. Dronningen snører kondiskoene i Korsør

Som en del af Korsørs 600-års jubilæum skal byen være vært for Royal Run. Slagelse Kommune planlægger i samarbejde med bl.a. Korsør Atletik og Motion og Korsør Erhvervsforening en maritim folkefest fyldt med fart, energi og fantastisk stemning. En by fyldt med historie og en unik beliggenhed ved vandet midt i Danmark vil danne en imponerende kulisse, når både deltagere og tilskuere kommer på en flot rejse gennem Korsørs fortid, nutid og med blik for fremtiden. Det ligger nu fast, at H.M. Dronningen deltager i Korsør og Dronningens tilstedeværelse vil gøre dagen til noget helt særligt.

Pressefoto

Søg tilskud til friluftsliv fra Lokalforeningspuljen

Nu kan lokale foreninger under @Friluftsrådets medlemsorganisationer søge om tilskud til at styrke foreningens arbejde med friluftsliv. Der er 2,4 millioner kroner i puljen, og der kan søges om støtte på op til 40.000 kroner. Ansøgningsfrist 16. maj 2025.
Friluftsrådet ønsker, at midlerne kommer foreninger i hele landet til gode. Siden puljen blev oprettet i 2018, er der uddelt tilskud til 487 lokale friluftsforeninger i 91 kommuner.

Niels Sylow - Slagelse Arkiverne

HistorieCafé om spioner

Krigsministeriet bad i 1848 Justitsministeriet om at etablere et spionvæsen for at modvirke de slesvig-holstenske oprøreres forsøg på at infiltrere København.
Dette fascinerende kapitel af danmarkshistorien bliver bragt til live onsdag den 5. marts 2025 kl. 19:00-21:00 på Biblioteket i Korsør, når museumsinspektør ved Greve Museum, Kristian Bruhn, holder foredrag om Hærens efterretningstjenestes opståen og dens afgørende rolle under de slesvigske krige.

Udviklingen i RKI i 2024: Hvordan ser det ud i din kommune?

Udviklingen i RKI i 2024: Hvordan ser det ud i din kommune?

På trods af uro i danskernes privatøkonomi de sidste par år, har mange formået at betale regninger til tiden – allerbedst har indbyggerne i Region Hovedstaden været. Det viser en ny opgørelse af RKI-registret over dårlige betalere fra teknologi- og datavirksomheden Experian. Her kan du se, hvordan din kommune klarer sig.

Pressefoto

Forårskoncert i Korsør Kulturhus

Selandia Brass Band inviterer til deres traditionelle forårskoncert med et varieret program i Korsør Kulturhus.

Træn med-arrangementet i Royal Run-værtsbyen Viborg samlede 600 borgere til en dag fyldt med motion og bevægelse. Foto: Royal Run

Fondsstøtte baner vej for nye aktiviteter og endnu mere bevægelse med Royal Run

Royal Run får nu mulighed for at engagere endnu flere danskere og skabe aktiviteter, der rækker ud over den årlige løbsdag. Med fornyet støtte fra Novo Nordisk Fonden, TrygFonden og Nordea-fonden kan Royal Run udvide sin indsats for at samle danskerne om motion og fællesskab året rundt.
Royal Run 2025 afholdes i Ribe, Horsens, Viborg, Korsør og København/Frederiksberg, 2. pinsedag, mandag den 9. juni, og de næste Træn med-arrangementer afholdes den 1. og 2. februar i de fem værtsbyer.

Credit: Slagelse Kommune

Tilbud til dig, der har en kronisk lungesygdom

I Café Lungen kan du møde andre lungesyge til en snak om livet med KOL og blive klogere på din sygdom.
Vi mødes en gang i kvartalet, og det er gratis at deltage. Pårørende er også velkomne.
Du har også mulighed for at træne sammen med andre lungesyge for at styrke dine muskler og øge din smidighed i kroppen.

Foto: ABW

Postnummeret afgør hvor ofte bussen kører på Sjælland

Mens der er sat flere busser ind på vejene i Køge og Stevns, så kører busserne markant mindre i Faxe, Vordingborg og Slagelse, hvor omkring 30 procent af familierne ikke har bil. Busdriften er afgørende for virksomhedernes mulighed for at finde medarbejdere og lærlinge, lyder det fra DI Sydsjælland.