Der bor en historiefortæller i Korsør. Marius Anhalt har længe interesseret sig for de nordiske gudemyter, men nu har han også forfattet sine egne fortællinger og eventyr.
Fortællende lette foredrag om de gamle guder
Historiefortælling er en gammel kunst, som få rigtigt evner i dag. Men de gamle guder er hverken støvede eller trætte, når Marius Anhalt fortæller dem frem. De ældste danske fortællinger, myterne om de nordiske guder, er skabt til at blive hørt, ikke læst. Med legende lethed fortæller Marius Anhalt, de gamle, nordiske gudemyter, så de igen sprudler af liv og giver stof til eftertanke. Som en selvfølge tilpasser han fortællingerne, så de både gør indtryk til firmaaftener, på foreningsdage og i skoleklasser. Han giver også gerne en en tilpasset introduktion til Asatroen, som den var dengang og i dag. Alle hans foredrag er derfor skræddersyede til det publikum, der hører dem.
Fantastiske fortællinger for børn i alle aldre
Naturen er fuld af feer, vætter, bjergtrolde, alfer og andre både spøjse, smukke og helt forunderlige væsner. De bor omkring os, men det er desværre de færreste, der nogensinde har set dem. De bor nemlig i deres egen verden. En verden ikke langt fra vores, der bobler over af mystik, magi og visdom, som vi alle kan lære af. Heldigvis er naturens væsener gode til at efterlade små spor i naturen. Mon det er med vilje? Marius har pakket kufferten med magiske spor, godt humør og medrivende fortællinger. Børnene lytter opmærksomt med, når Marius fortæller om den verden, vi normalt ikke ser. Måske kan vi endda blive klogere, både på os selv og på verden omkring os?
Få besøg af en historiefortæller
Marius Anhalt holder foredrag og fortæller for både børn og voksne. Han rejser gerne ud til foreninger, skoler, biblioteker, virksomheder og forskellige arrangementer og fortæller sine interessante myter eller gribende fortællinger om naturens skjulte væsener.
Læs nærmere om booking på Marius Anhalts hjemmeside.