Vil du tilbyde dine kunder en kulturel oplevelse?

Vi er så heldige endnu engang at kunne byde velkommen til Den Kongelige Ballet, som en del af deres sommerballet-tour.

Kære medlem af Korsør Erhvervsforening & Cityforening

Den kongelige ballets faste tradition Sommerballetten, har siden opstarten i 2006 været et populært tilløbsstykke, hvor virksomheder, familier og venner er stimlet sammen med picnickurve og tæpper, og har haft nogle fornøjelige timer sammen i kulturens tegn.

Som ved tidligere besøg, vil arrangementet i Byparken i Korsør også denne gang åbne pladsen for publikum om eftermiddagen, hvor der bl.a. tilbydes gratis balletworkshop til børn og forældre (selve programmet offentliggøres senere), inden de kongelige dansere i tylskørter og trikot indtager scenen.

Den Kongelige Ballets sommer-tour er et gratis arrangement under åben himmel, hvor både dansere og planlæggere gør dette helt uden betaling. Alligevel er der udgifter, som skal dækkes i forbindelse med så stort et arrangement. Derfor søger vi sponsorer, som har lyst og mulighed for at bidrage til fælles gavn for vores by.

Ethvert initiativ, uanset, hvor stort eller lille det end måtte være, vil kunne bidrage positivt til byen. Vi ved, der sker meget i vores by henover dette forår og sommer, og bag dette står en masse frivillige kræfter, der alle bidrager til at gøre Korsør til et rart og spændende sted at opholde sig.

Som sponsor, har du derfor mulighed for at give en særlig kulturel oplevelse til de kunder, der hver dag støtter dig

Vi tilbyder 2 slags sponsorater:

Sponsorat kr. 5.000 (op til 2 deltagere)

Mulighed for at opstille eget reklameskilt på pladsen VIP-billet til Korsør Erhvervsforenings pavillon, hvor der serveres et glas bobler + vin og let tapas Større logo/annonce i Ugeavisen, hvor sponsorerne krediteres for at bringe kulturen til Korsør

Sponsorat kr. 3.000

Mindre logo/annonce i Ugeavisen, hvor sponsorerne krediteres for at bringe kulturen til Korsør

Der er selvfølgelig samtidig også mulighed for at tilkøbe VIP-billetter som et firmaevent. Kontakt ke@korsoererhvervsforening.dk eller Solveig Ellingsen, tlf.nr.: 7060 5074 for nærmere information.

Svarfristen vedr. sponsorat: Hurtigst muligt, dog senest 28.4.22.

Læs mere her: https://kglteater.dk/det-sker/sason-20212022/ballet/kongelig-sommerballet-2022

|korsoererhvervsforening.dk|