Louise Schack Elholm, kirkeminister og minister for landdistrikter og nordisk samarbejde kommer til Korsør tirsdag den 30. maj kl. 17.30 for officielt at åbne udstillingen STUFF i Kongegaardens X-rum KGX i Glasværket.

Hun bydes velkommen af Christen Obel, der er bestyrelsesformand for Kongegaardsfonden. De serverer vin, øl, vand og snacks, og alle er velkomne.

STUFF er skabt af Nina Kleivan (N), Sebastian Mügge (S/DE), Yoshihisa Sano (J) og Steen Rasmussen (DK). I flere uger har de fire internationale kunstnere boet i vores legatboliger og lokalt indsamlet kasserede genstande, der er tilført nye betydninger og blevet til en bæredygtig udstilling, der nu har fundet sin endelige form.

Uden overflødigt spild er intentionen at udfordre menneskets tingsbegær og ikke blot tilfredsstille et kommercielt marked. Efter sidste åbningsdag vil værkernes materialer blive leveret tilbage til genbrug og recycling. Kan ses tors – lør kl. 11-16 og indtil 24. juni.

NB: Ministeråbningen foregår i KGX i Glasværket, Norvangen 3, opg. A, Korsør.

GRATIS – ingen tilmelding.

Pressefoto