Skolebørn tilbydes sejltur med Forskningsskibet AURORA.
Forskningsskibet AURORA er et multifunktionelt forskningsskib. Der er i designet af fartøjet arbejdet intensivt med at reducere støj både i skibet og i vandet.
Propellerne fra Hundested er specialdesignede til seismiske opgaver og til det nye fartøj. Alle motorer og gear er opsat på støj- og vibrationsdæmpende gummifødder, og gearet er udvalgt på baggrund af støjprofilen.
AURORA kommer tirsdag til Korsør Havn, hvor hun skal ligge frem til torsdag aften. Her vil der bl.a. blive budt på foredrag for borgerne i Korsør og op til flere sejlture med forskellige skoleklasser.
Følg med på Korsør Havns Facebook side, hvor alle nyheder bliver slået op omkring AURORAs besøg i Korsør.