Har du kommunens flotteste juletræ?

Og vil du gerne forære det bort – eller blot have ryddet træet væk fra haven – så skal du heller ikke i år tøve med at kontakte os. Sådan skriver Slagelse Kommune på deres hjemmeside.

Hvis du har lige det juletræ de mangler kommer de og fælder i løbet af november. Det vil herefter blive kørt til byens torveplads, hvor det skal stå og pynte i juletiden.

Kommunen sørger ikke kun for at fælde juletræet, men også at fjerne stubben og rydde pænt op efter sig.

Nedenfor kan du se, hvad du skal gøre, hvis du har det helt rigtige juletræ.

Hvordan?
Send billede af dit træ på e-mail senest den 23. oktober 2017 til ireir@slagelse.dk

Kan dit træ bruges, kommer vi forbi med en lastbil sidst i november, fælder træet og løfter det ud på lastbilen med en kran

Nogle dage senere kommer vi igen og fjerner træstubben fra haven, mens der bliver ryddet pænt op