Lørdag den 7. oktober er Korsør igen klar til at støtte op omkring kampen mod brystkræft. Diverse forretninger er gået sammen om at lave en fælles indsamling til ”støt brysterne”.

I år kan ”Lyserød lørdag” fejre 10 års jubilæum, da det er 10 gange Danmark hylles i lyserødt. Frivillige, foreninger og virksomheder landet over trækker i arbejdstøjet – skaber opmærksomhed og samler penge ind til brystkræftsagen.

Som optakt til Lyserød lørdag den 7. oktober, er der indsamling af BH´er. De anvendes som op pyntning rundt om i byen på selve dagen. Bh´er kan indleveres hos woman, Apoteket eller Johnsen Optik.