Vemmelev SG&I tilbyder fodboldglade børn og unge en udfordrende uge fyldt med fodbold og kammeratskab. Tilmeldingen er åben for DGI’s fodboldskole i sommerferien.

 

Kilde: DGI

 

Der bliver rig mulighed for at træne, når Vemmelev Sg&i afholder DGI fodboldskole de første tre dage i uge 26. Tilmeldingen er åben frem til den 28. maj. og pladserne ryger hurtigt. Alle kan være med i fodboldskolen, uanset deres niveau. Fodboldskolen er nemlig åben for alle 7-15-årige børn, både rutinerede og begyndere.

En af Danmarks bedste ungdomstrænere 
Temaet for DGI’s fodboldskoler i 2017 er “Træn dig til dine drømme.” DGI har i samarbejde med Carsten Dohm, udformet en række øvelser, hvor der trænes grundlæggende teknik og tempo. Carsten Dohm har blandt andet været ansat i FC Nordsjælland og Brøndby IF, hvor han har beskæftiget sig meget med ungdomstræning. Han arbejder i dag i Shanghai SIPG i Kina som teknisk konsulent.

Sund sommerferie
Målet med fodboldskolerne er naturligvis at børnene skal blive bedre til fodbold. Men derudover har fodboldskolerne også et mål om at give fodboldglade børn en sund og aktiv sommerferieoplevelse samt mulighed for at få nye venner. Der er derfor også tradition for, at fodboldskolerne byder på en overraskelse eller to.

Kontaktinformation
Christian Sloth, Tlf. 61 70 79 17.