Foråret står er på vej på det hyggelige torv ude og inde hos Galleri Jethoni Plus, der byder på tre nye gæstekunstnere.

05/03/2025 – 30/04/2025

Fernisering: 08/03/2025 11.30-13.30

SPRINGTIME Galleri Jethoni Plus

Iben Bjerre, Næstved: Jeg er mest selvlært gennem 25 år, men har været på flere højskoleophold og gået 4 sæsoner hos den kendte kunstner Hussein Tai. Jeg har afprøvet mange stilarter, men for nogle måneder siden kom de “nye” billeder til mig og der tror jeg at min abstrakte stil bliver. Jeg håber at billederne kan give mine kunder en dejlig oplevelse. Vigtigste udstillinger er bl.a: Hillerød Messerne og Galleri Helco, har været hos Galleri Sanne Friis, Galleri Molevit Skagen og Æglageret i Holbæk. Derudover mange kunstforeningsudstillinger, bl.a. MAN B&W.

Anette Thorup Hansen, Fyn: Jeg er autodidakt natur-billedkunstner. Inspirationen kommer fra min Gode Fantasi; verdener i og omkring mig. Jeg hælder mod impressionismen og ekspressionismen i mine værker og blander også gerne stilarter, men for mig skal det helst ‘ligne noget‘, så kun meget sjældent bliver det totalt abstrakt. Det er vigtigt for mig hvad beskuere ser når de giver sig tid til at gå i detaljen, for der er mange detaljer i mine (nogen gange bedragerisk simple) malerier. Har bl.a udstillet på det kendte udstillingssted FILOSOFFEN i Odense.

Lisbeth Busk-Johansen, Sorø: Storycloth, tekstilværker. Sansning er en del af min proces, når jeg håndsyr disse ganske små billeder. Forskellige tekstiler som silke, hør og bomuld forbindes med tråd side om side, lag på lag og gennem for- og bagside. Fortællinger opstår idet der skabes nye sammenhænge mellem tanke, intuition, tekstiler og tråd. Eventyr, digte og indre billeder er inspiration for de små værker, som er mættede med detaljer og fortælling.

Der vil være meget i Galleri Jethoni Plus at gå på opdagelse i incl. glaskunst af Helle-Sofia og de faste Anja Buur, keramik, Morten Jørgensen, billedkunst, Gitte Gaul, multikunst og Jethoni, pyramidekunst. Så her er masser at opleve og købe.

FAKTA: Galleri Jethoni Plus, Torvet 6 Korsør
https://www.galleri-jethoni.dk

Åbent:

Onsdag, fredag og søndag 12.00-16.00

Lørdag 10.00-14.00

Lisbeth Busk-Johansen – pressefoto