Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Korsør i tidsrummet 2024/02/19 til 2024/02/27.
KORSØR: 34-årig mand sigtet for vold
Lørdag aften kom to mænd op at toppes på et værtshus i Korsør, og den ene fik et spark i ansigtet. Vidner kunne pege politiet i retning af en 34-årig mand fra Slagelse, som blev anholdt klokken 0.03 på et andet værtshus i byen. Manden, det gik ud over, var en 31-årig mand fra Korsør, som blev behandlet på sygehuset i Slagelse for sine knubs. Den anholdte blev sigtet for vold og afhørt på politistationen i Slagelse, inden han blev løsladt igen klokken 1.01.
KORSØR: Har snydt sig gennem betalingsanlæg 28 gange
Ikke færre end 28 gange fordelt over de seneste måneder har en 32-årig mand tilsyneladende sneget sig i sin bil igennem betalingsanlægget ved Storebæltsbroen uden at betale – senest den 19. januar i år. Men gennem politiets efterforskning er det nu lykkedes at identificere både mand og bil, og den 32-årige mand, der er sigtet for 28 tilfælde af “tilsnigelse af adgang uden at betale”, kan nu se frem til et retsligt efterspil.
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
---|---|---|---|
Korsør | Mathiesensvej | Fredag klokken 07.00-11.00 | Fire bilister blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen, en person blev sigtet for at køre frem for rødt og en lille knallert blev taget med til nærmere undersøgelse for konstruktive ændringer |
Korsør | – | Torsdag klokken 00.00-04.00 | Ingen sager |
By | Vej | Tid | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Korsør | Storebæltsbroerne | Torsdag klokken 22.34-03.00 | 569 | 12 | 90 km/t | 136 km/t | Tre klip |
Korsør | Vestmotorvejen | Lørdag klokken 07.31-13.15 | 6384 | 184 | 90 km/t | 132 km/t | Otte klip |
Korsør | Storebæltsbroerne | Søndag klokken 07.33-13.00 | 4408 | 26 | 110 km/t | 133 km/t | – |