Kunst skal forbinde kunstnerens følelser, sjæl og historie med kunstbeskuerens og kunstkundens hjerte. Vi føler at galleridelen må rykke videre, og vi føler at vi har fundet det rigtige sted at vise kunst til dig og tage gode dialoger.
Galleri-Jethoni.dk flytter fra Slagelse, udvikles og er i samarbejde med keramiker Anja Buur, multikunstner Gitte Gaul og billedkunstner Stella Elkjær blevet til ”Kunstforeningen GALLERI JETHONI+”, hvilket giver nye muligheder og større synlighed med gratis parkering. Galleriet har fået en helt fin adresse på Torvet 6 i Korsør, byen ved Storebæltsbroen, der tiltrækker rigtig mange turister og kendisser.
Det er en god kunst- og handelsby tillige med et hyggeligt bymiljø med fiskerhuse, stokroser, sømandskirke, havnen og gode restauranter og caféer. Ikke mindst ligger vi tæt på Vikingeborgen Trelleborg, som nyligt er kommet med på UNESCO´s verdensarvsliste, hvilket vil tiltrække mange gæster i en ”kombi”.
Korsør har desuden bl.a. dejlige strande og skøn skov, stor lystbådehavn, stor campingplads, autocampertræf, Hotel Comwell Klarskovgård, Feriecentret Musholm, Fæstningen, Flådestationen, Søfartsstyrelsen, golfbane, gode spisesteder, Korsør Erhvervsforening, Kunsthal Kongegaarden, Kunstner-værkstedet Kabeldepotet, Korsør Kunstforening og gode kunstnerkollegaer.
Vi glæder os til at tage imod dig/jer i galleriet fra 2.2 med fast åbent: Kl. 12,00-16,00, fredag, lørdag, søndag og onsdag.
Udenfor åbningstid kan man som selskab eller forening bestille tid til et besøg.
BEMÆRK: Åbningsreception søndag den 4. februar, kl. 14,00-16,00, hvor alle er velkomne med gratis adgang. Man kan også billigt melde sig ind i den nye kunstforening, hvor der er halv pris for børn.
PS. Foredrag tilbydes fortsat. Vi beholder det gamle navn på hjemmesiden www.galleri-jethoni.dk og sociale medier, idet vi har mange gode følgere der.