Kongegaardskoncerten er et nyt initiativ, der skal sikre, at den bedste klassiske musik, jazz og lydkunst kan opleves i kunsthallens intime koncertsal med Steinwayflygel og god akustik. Formatet er fyraftenskoncerter torsdage kl. 18-19.15 og billetten omfatter en omvisning i de aktuelle kunstudstillinger kl. 17.15.

Årets åbningskoncert den 25. januar 2024, 18:00 – 19:15, er med Trio Vita, der er en meget talentfuld dansk, norsk og canadisk klavertrio. Trioen blev dannet i foråret 2022 og studerer hos professor Tim Frederiksen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og er en del af talentprogrammet Fremtidens Lyd på Scandinavian Cello School. Trioen har bl.a. spillet på Odsherred Kammermusikfestival, i kammermusikforeninger samt på Louisiana.

PROGRAM (foreløbigt):
Haydn trio nr. 32
Shostakovich trio nr. 1 op 8
Beethoven trio op. 70 nr 2
Marianna Filippis trio Syzygy

BILLETTER KØB HER (eller kontakt info@kongegaarden.dk):
Almindelig: 150 kr.
Medlem af Kongeklubben: 100 kr.
Unge under 26 år: 75 kr.
Billetten omfatter en gratis omvisning i de aktuelle kunstudstillinger kl. 17.15.

Pressefoto