Af Kurt Nissen, Næstformand for Lungeforeningen i Slagelse kommune

Vi lungesyge er for det meste optimister, ellers blev livet alt for surt, og vi skal jo også leve livet mens vi kan det. I disse sparetider på hele det sociale og handicap-området i kommunen er det nemt at blive deprimeret, alt imens man siger til sig selv: Det går nok, snart bliver det bedre.

Det har de fleste af os sagt lige siden vi blev lungesyge. Heldigvis kom der en dejlig varm mail fra Slagelse kommune til Lungeforeningen d. 12.10.2023. Det var fra Områdeleder Leif Staal Andersen fra Center for Sundhed og Ældre, så nu skal bestyrelsen i Lungeforeningen til møde med kommunen til en åben snak om, hvordan vi opnår det bedste under de nuværende forhold og især en snak om vores ønsker og opfattelser kontra kommunens muligheder, således at kedelige misforståelser kan undgås. 

Vi ser frem til mødet d. 8.11.2023 i Korsør.

Se Lungeforeningens Nyhedsbrev

Kurt Nissen