Kom og vær med ved en sprudlende præsentation af de seneste sæsoners bedste danske og nordiske udgivelser.

Liselotte Wiemers besøg på bibliotekerne er efterhånden en fast tradition. Hun er både en levende, vidende og inspirerende fortæller, som formår at tage temperaturen på dansk og nordisk skønlitteratur lige nu og her.

Hvad er det seneste års vigtigste udgivelser? Er der tendenser? Hvad skal man lægge mest mærke til i litteraturen? Og hvilke forfattere og bøger må man absolut ikke gå glip af?

Det og meget mere gør litteraturanmelder og cand.phil. Liselotte Wiemer os klogere på, når hun besøger os denne aften med tasken fuld af gode, inspirerende læseoplevelser. Og som en ekstra service får alle en litteraturliste med hjem med titlerne på aftenens bøger, så læseinspirationen er sikret hele efteråret og vinteren.

Arrangementet afholdes den 28. september kl. 19-21 på Korsør Bibliotek og Borgerservice, og det koster 40 kroner og 20 kroner for medlemmer af Biblioteksklubben. Du kan melde dig til på slagelsebib.dk

Pressefoto