Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Korsør i tidsrummet 2023/08/14 til 2023/08/22.

KORSØR: Afpresset efter nøgenbilleder
Politiet advarer mod at dele billeder på nettet, som ikke egner sig til at blive udbredt i en større kreds, fx private eller intime fotos. Advarslen kommer efter en anmeldelse, som en mand foretog tirsdag til politiet i Slagelse, hvor han forklarede, at han havde delt intime billeder med en anden profil på Instagram. Den anden profil, som måske/måske ikke tilhørte en kvinde, havde bagefter afpresset manden for et kontant beløb ved at true med at offentliggøre billederne. Politiet har registreret anmeldelsen som en sag om afpresning, og opfordringen fra politiet er, at man skal overveje ganske grundigt, hvilken type billeder man deler med andre, mere eller mindre anonyme profiler på nettet.

KORSØR: Mistænkelige skud på Vestmotorvejen
Flere politipatruljer blev fredag aften sendt til Vestmotorvejen ved Korsør, hvor et vidne havde hørt noget, der lød som skud. Det var det dog ikke, men viste sig i stedet at være en bil, hvor udstødningen var indrettet på en måde, så den kunne give høje knald og lysglimt fra sig. Bilen blev standset på rastepladsen ved Antvorskov klokken 20.42. Bilejeren var en 23-årig mand fra Ringsted, som nu har fået en indkaldelse til at køre sin bil til kontrolsyn.

KORSØR: Så til søs…
Politiet gennemførte lørdag eftermiddag en kontrol til søs i samarbejde med Marinehjemmeværnet. Politiet stod ud af Korsør havn klokken 12.00, men da det blæste en del, var der meget få skibe på vandet, og derfor blev der ikke gennemført nogen kontroller, men når nu der var vand under kølen, sejlede politiet forbi både Agersø havn og Skælskør havn. Heller ikke her var der noget at bemærke.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Lærkevej Søndag kl. 18.28 Spiritus  
Korsør Skovvej Lørdag kl. 9.00 – 13.00 iPads, tasker, kontanter og smykker  

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Korsør Birkemosevej 7.30 – 8.10 Alt fint
Korsør Jens Baggesens Gade 7.40 – 8.10 En knallert fik et eftersyn, men alt var i orden, og trafikken blev fint afviklet.
Korsør Teilmanns Alle 7.01 – 11.31 Politiet målte hastigheden med den automatiske trafikkontrol. 710 køretøjer blev kontrolleret, og af dem var der to som ikke overholdt hastighedsbegrænsningen på 50 km/t.

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Kjærsvej Torsdag klokken 10.17-12.18 75
Korsør Skovvej Lørdag kl. 15.13 – 19.35 680 10 60 km/t 79 km/t