Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Korsør i tidsrummet 2023/08/07 til 2023/08/15.

KORSØR: Anholdt efter vold med baseballbat
En 27-årig mand fra Korsør blev onsdag klokken 10.12 anholdt af politiet på sin bopæl. Han er sigtet for at have begået kvalificeret vold mod en 15-årig dreng tirsdag eftermiddag, hvor den 15-årige opholdt sig i et cykelskur ved Baggesenskolen. Den 27-årige kom hen imod ham og gav ham flere knytnæveslag i ansigtet og et slag i ryggen med et baseballbat, tilsyneladende på baggrund af en tidligere uoverensstemmelse. Den 15-årige blev undersøgt på sygehuset for sine knubs, og onsdag, efter at den 15-årige var blevet afhørt af politiet, fandt politiet frem til den 27-årige. Det overvejes i øjeblikket, om den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør i retten.

KORSØR: Mistænkelige skud på Vestmotorvejen
Flere politipatruljer blev fredag aften sendt til Vestmotorvejen ved Korsør, hvor et vidne havde hørt noget, der lød som skud. Det var det dog ikke, men viste sig i stedet at være en bil, hvor udstødningen var indrettet på en måde, så den kunne give høje knald og lysglimt fra sig. Bilen blev standset på rastepladsen ved Antvorskov klokken 20.42. Bilejeren var en 23-årig mand fra Ringsted, som nu har fået en indkaldelse til at køre sin bil til kontrolsyn.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Havrevænget Mandag klokken 7.45-16.00 To ure af mærket Casio og Invicta samt udenlandsk valuta  

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Skovvej Lørdag kl. 15.13 – 19.35 680 10 60 km/t 79 km/t
Korsør Vestmotorvejen Tirsdag klokken 13.47-19.15 6343 224 90 km/t 138 km/t 11 klip
Korsør Dyrehovedgårds Alle Mandag klokken 9.09-11.01 54
Korsør Kjærsvej Mandag klokken 11.24-12.30 114