Uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Korsør i tidsrummet 2/6 til 13/6

HÆNDELSER

KORSØR: 1. klasses tyveri
Rejser med DSB på 1. klasse giver adgang til vand, chokolade og andre småfornødenheder på turen, men når man ikke har løst billet til 1. klasse, må man selv betale. En 26-årig mand fra Nyborg så dog torsdag aften sit snit til at tømme tag selv-baren i 1. klasse-afdelingen i et tog fra Ringsted mod Storebælt. Politiet blev tilkaldt til Korsør station, hvor den 26-årige var blev afsløret i at stjæle varerne af en togfører. Den 26-årige blev sigtet for tyveriet.

KORSØR: Flere alvorlige færdselsforseelser
I mandags blev der stjålet en mørkegrå bil fra en adresse i Korsør. I går eftermiddags blev en politipatrulje opmærksomme på en bil, der svarede til den stjålne, da den kom kørende ad Skovvej i Korsør. Derfor gjorde betjentene tegn til bilen om at standse, men i stedet fortsatte føreren. Politiet fulgte efter den stjålne bil, som lavede flere alvorlige færdselsforseelser, før den til sidst punkterede ved Grevens Træer, hvor den fortsatte ud på en mark og standsede. Føreren, der er 36 år og fra byen, virkede påvirket og blev derfor anholdt og sigtet for både spirituskørsel og for kørsel i påvirket tilstand. Han blev også sigtet for biltyveri, for at køre uden førerret og efter våbenloven – da han var i besiddelse af bl.a. en økse – samt for en række overtrædelser af færdselsloven. Og endelig blev han sigtet for at forvolde fare for liv og førlighed. Det overvejes i skrivende stund om den 36-årige fremstilles i grundlovsforhør.

KORSØR: Kvinde franarret værdier
En 91-årig kvinde fra Korsør blev tidligt torsdag morgen ringet op af en medarbejder fra banken – påstod han. Han forklarede, at en kollega fra banken ville komme forbi og hjælpe med at sikre kvindens værdier, som skulle låses inde i en sikringsboks, som hun så efterfølgende ville få overdraget. Kort efter kom en mand hjem til den 91-årige, og det lykkedes ham at få udleveret nogle kontanter og en guldhalskæde. Kort efter anede kvinden uråd og kontaktede politiet, som nu behandler anmeldelsen som en bedragerisag. Politiet opfordrer til at tale med ældre og udsatte om daglig sikkerhed og om at forebygge den slags tarvelige bedragerier.

KORSØR: Viftede med langfingeren
Der er mange måder at ytre sin mening om politiet på, men give politiet fuckfingeren, når man cykler forbi en politistation, er ikke særlig hensigtsmæssigt. Det måtte en 15-årig dreng fra Korsør sande, da han mandag eftermiddag cyklede forbi politistationen i Korsør og i den anledning viftede med sin venstre langfinger efter de politibetjente, der var på stationen. De fandt kort efter frem til den 15-årige, som blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Suhrsvej Søndag kl. 8.00 – søndag kl. 18.00 Computer og elektronik

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Korsør Skovåsen Torsdag klokken 14.41-19.28 Bestilt færdselskontrol: Fire trafikanter blev standset og sigtet for at køre hurtigere end de tilladte 50 km/t. Den højeste hastighed blev målt til 80 km/t, og det giver et klip i kørekortet
Korsør Vestmotorvejen Fredag kl. 9.30 – 11.45 Alle kørte pænt

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Skovåsen Torsdag klokken 14.41-19.28 235 4 50 km/t 80 km/t Et klip
Korsør Tjærebyvej Kl. 11.25 – 13.48 145 2 50 km/t 61 km/t
Korsør Skovvej Mandag klokken 18.09-19.49 250 6 60 km/t 75 km/t
Korsør Vestmotorvejen Lørdag kl. 13.43 – 19.15 7788 314 90 km/t 155 km/t 12 klip og en betinget frakendelse
Korsør Vestmotorvejen Søndag kl. 13.39 – 19.15 6537 318 90 km/t 133 km/t 15 klip
Korsør Stibjergvej 9.09-10.39 40 0 50