Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Korsør i tidsrummet 2023/01/02 til 2023/01/10.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
KORSØR: 21-årig sigtet for brandstiftelse
Tidligt lillejuleaften udbrændte et kolonihavehus på Godhåbstien i Korsør, og torsdag henvendte en 21-årig mand sig til politiet og indrømmede, at det var ham, der havde sat ild på huset. Den 21-årige blev sigtet for brandstiftelse, og samtidig blev han også sigtet for at have begået et indbrud i en lejlighed på Halsskovvej juleaften, hvor der blev stjålet to playstations.
KORSØR: Beruset mand vendte om ved betalingsanlægget på Storebælt
Søndag klokken 16.30 ankom en 34-årig mand fra Frederiksværk til betalingsanlægget ved Storebæltsbroen. Her ombestemte han sig tilsyneladende, vendte bilen og kørte bort fra betalingsanlægget mod kørselsretningen på motorvejen. Kort efter vendte han dog om igen og kørte tilbage til betalingsanlægget. Politiet blev tilkaldt, og en alkometertest viste, at manden havde en promille over det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel – og for overtrædelse af færdselsloven.
KORSØR: Fremstilles i grundlovsforhør sigtet for grov vold
En 19-årig mand har siden 23. december været efterlyst i forbindelse med en voldssag den 22. december begået på en parkeringsplads på Motalavej i Korsør, hvor en 21-årig mand blev overfaldet. I går klokken 14.23 fik politiet anholdt og sigtet den 19-årige for grov vold. Han fremstilles senere i dag i grundlovsforhør ved retten i Næstved. Politiet kan ikke afvise, at der kommer flere anholdelser i sagen.
KORSØR: Hash og ulovlige lægemidler
En politipatrulje var mandag aften i Skolegade i Korsør, og op fra en kælderskakt stod der en ret massiv lugt af hash. Der var fem unge mennesker i kælderen, og en 19-årig mand havde en ulovlig tablet, og en 14-årig dreng havde 1,68 gram hash. De blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og lægemiddellovgivningen, og de sociale myndigheder og de unges værger er blevet underrettet.
KORSØR: Hash, piller og kniv
Politiet standsede i går klokken 20.38 en bil, da den kom kørende ad Skovåsen i Korsør. Føreren af bilen – en 20-årig mand fra Slagelse forsøgte at lade som om, det ikke var ham, der havde kørt bilen, ved at kaste sig om på bagsædet, da bilen holdt stille. Den manøvre gennemskuede betjentene dog hurtigt, og da den 20-årige virkede påvirket, blev han sigtet for at køre i påvirket tilstand. Der lugtede en del af hash i kabinen, og betjentene på stedet havde set, at der blev smidt en større klump hash ud af vinduet inden bilen standsede. Derfor blev passagerne i bilen også visiteret. En 18-årig mand havde hash og piller på sig, og han blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer. En anden passager – en 20-årig mand – havde en ulovlig kniv på sig, og han blev derfor sigtet efter knivloven.
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
---|---|---|---|
Korsør | Skovvej | Onsdag klokken 20.20-21.20 | En bilist blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet, for narkokørsel, for ikke at have spændt sikkerhedsselen og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. En passager i bilen blev sigtet for overtrædelse af knivlogen |
By | Vej | Tid | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Korsør | Skovvej | Mandag klokken 7.42-12.53 | 1180 | 14 | 60 km/t | 79 km/t | – |
Korsør | Kjærsvej | Fredag 11.12-11.50 | 45 | 0 | |||
Korsør | Vestmotorvejen | Lørdag 15.09-19.30 | 2491 | 157 | 90 | 181 | 10 klip 3 betingede frakendelser |
Korsør | Tårnborgvej | Kl. 11.15 – 13.54 | 364 | 1 | 50 km/t | 60 km/t | – |
Korsør | Skovvej | Mandag klokken 7.37-13.06 | 327 | 14 | 60 km/t | 83 km/t | Et klip |