Gigtforeningens Vestsjællandskreds
Følg Gigtforeningens Vestsjællandskreds på Facebook
Gigtforeningen er en sygdomsbekæmpende organisation med mere end 80 års erfaring og 80.000 medlemmer og støtter, der ønsker at gøre en forskel for 700.000 mennesker med inflammatorisk gigt, artrose (slidgigt) og rygsygdomme i Danmark. Dermed er Gigtforeningen en af de største danske patientforeninger, med aktive lokalforeninger i hele landet. En af dem finder du på Vestsjælland, hvor kredsen udover Korsør i Slagelse Kommune dækker Kalundborg, Holbæk, Odsherred og Sorø kommuner.
Anti-inflammatorisk kost
Lokalgrupperne er dannet for at alle gigtramte har mødesteder så tæt som muligt på deres bopæl. Lokalgrupperne arrangerer spændende foredrag, netværks- og cafemøder, gåture og andre motionsaktiviteter.
Repræsenterer du en gruppe, der har brug for at vide mere, kommer de gerne ud og fortæller om gigt og alt det Gigtforeningen gør. Du er i det hele taget altid velkommen til at kontakte Gigtforeningens Vestsjællandskreds, hvis du har spørgsmål til arbejdet, aktiviteterne eller ønsker at bidrage som frivillig.
Gigtforeningens Vestsjællandskreds arrangerer bl.a. fællesspisning, gåture og foredrag, bl.a. om ernæringens betydning for lindring af gigt. Under coronanedlukningen har Gigtforeningens Vestsjællandskreds arrangeret spændende online foredrag om antiinflammatorisk kost.
Gå med Gigtforeningen
Nyder du at gå ture, og har du lyst til at gøre det i et fællesskab med andre? Så skal ud holde øje med lokalforeningens kalender eller Facebookside. Du kan også blive en af Gigtforeningens gå-værter – foreningen holder løbende informationsmøder om motionsaktiviteterne på Vestsjælland. Det er nemlig sådan, at gigt og motion hænger godt sammen, for langt de fleste mennesker med gigt har meget stor gavn af at dyrke motion, der er tilpasset deres behov.
Bliv medlem af Gigtforeningen
Et medlemskab er en gave til dig selv og andre, der lever med en gigtsygdom:
Du støtter den forskning og rådgivning, der giver bedre liv med gigt.
Du bakker op om det poliske arbejde, så foreningen kan skabe bedre forhold for mennesker med gigt.
Du har mulighed for at blive en del af et trygt fællesskab med andre, der lever med gigt.
Du modtager magasinet LedSager fire gange årligt, får rabat i Gigtforeningens webshop og mange andre fordele.
De glæder sig til at byde dig velkommen!
sølvpartner