TV ØST-løbet, der hvert år tiltrækker op mod 2.500 motionister, gennemføres i 2017 med Slagelse som værtsby. I 2017 kan løbet oveni fejre 10 års jubilæum, og arrangørerne håber derfor på rekord-tilslutning den første søndag i maj, hvor løbet traditionen tro blæses i gang. TV ØST-løbet bliver samtidig udvidet med gangruter, så endnu flere kan blive fristet af at deltage i motionsfesten på årets første forårs-søndag. 

tv-oest-loebet-2017_3
Borgmester Stén Knuth glæder sig over, at løbet nu kommer til Slagelse.

”Vi er naturligvis stolte over at lægge asfalt og stier til TV ØST-løbet, så vi kan være med til at sætte fokus på værdien af løb og motion i hverdagen. Vi glæder os til at vise Slagelse frem, for ruterne er placeret i midtbyen, så det giver løberne god mulighed for at se, hvad Slagelse har at byde på både inden for erhvervsliv, kulturarv, naturoplevelser og sport.  Vi har et stærkt foreningsliv, og vi arbejder målrettet på at skabe gode rammer og oplevelser både inden for elite- og breddeidræt. Derfor passer TV ØST-løbet rigtig godt ind også set i forhold til vores idrætspolitik, hvor vi bl.a. har som mål at understøtte og skabe sportsevents for at gøre Slagelse Kommune og Sjællands Vestkyst kendt som et aktivt område”, siger han.

Nu kan endnu flere være med
Sidste år var der 2.500 løbere til start på de fire ruter. Nu bliver ruterne udvidet med tilbud til de, der hellere vil gå. TV ØST-løbet er en fest at deltage i med masser af glade mennesker, fantastiske rammer og god energi. Ambitionen for 2017 er 2.800 deltagere.

”Vi arbejder målrettet på at få endnu flere danskere til at bevæge sig, og her passer TV ØST-løbet perfekt, fordi alle kan være med. Nu da vi udvider med gangruter, kan alle uanset form få pulsen op. Men der er naturligvis også plads til at løbe rigtig hurtigt”, siger Lise Steenberg Pedersen, der er projektleder hos DGI. tv-oest-loebet-2017_2

Perfekt match
Siden løbet blev afholdt første gang i 2008 er deltagerantallet kun gået en vej, og det er op.

”Vi glæder os rigtig meget til at fejre TV ØST-løbets 10 års fødselsdag i Slagelse næste år”, siger Jesper Friis, der er chefredaktør på TV ØST og fortsætter:

”De seneste år har vi fået stadig flere glade motionister til at deltage, og løbet har udviklet sig til lidt af en folkefest. Så vi håber på rekordtilslutning i 2017, når Slagelse centrum lægger gader, byliv og natur til løbet. Byen ligger dejligt centralt i vores region, og kommunens fokus på idrætsliv og motion matcher perfekt til vores ambitioner med TV ØST-løbet”.

Lokal opbakning
Slagelse Motionsklub er medarrangør af løbet. Peter Maaløe er formand i foreningen og ser frem til at være en del af løbefesten og til at sætte Slagelse på landkortet som et fantastisk sted at løbe. 2017-udgaven rammer både Slagelse centrum og Slagelse Lystskov.

”Vi glæder os til at se en masse glade løbere her i vores by. Slagelse og især Slagelse Lystskov er rigtig gode steder at løbe, så nu kan vi sprede budskabet om, at vores klub med de her omgivelser er et dejligt sted at motionere”, siger han.tv-oest-loebet-2017_1

Er du klar til TV ØST-løbet, så tjek www.tveast.dk/loebet