60-årige Hanne Klausen med et handicap på 21,2 fra Korsør Golf Klub og bosiddende i Korsør, kunne søndag den 19. september notere sig for sin første HOLE IN ONE i golfkarrieren. På hul 3 – 120 meter fra tee 47 – kunne Hanne, som har spillet golf siden 2003, se bolden trille i hul efter sit slag fra teestedet. Hanne blev hermed fjortende spiller i år, der præsterer en HOLE IN ONE på Old Course!
Et HOLE IN ONE i golfen er også en EAGLE – altså 2 slag bedre end hullets par – og EAGLER på en runde er nok lige så sjældne som en HOLE IN ONE, men Hanne præsterede nok en EAGLE på runden, da hun på hul 18, som er et par 4 hul på 261 meter fra tee 47, kunne se bolden trille i hul på sit andet slag! [cid:image002.jpg@01D7B06E.603BEC70]
Hanne modtog en flaske rom fra Liljecaféen tillige med et gavekort på kr. 250,-, 1 dusin bolde fra Golf Shop Korsør og en flaske “Plantation Rum Gran Anejo” fra Søberg Vin i Korsør.