Der sker en masse her i efteråret! Vi lægger ud med at sige farvel til ‘småt og stort brændbart’ på vores genbrugspladser – og så har vi fået nyt logo. God læselyst!
Nye navne – bedre sortering
Op imod en fjerdedel af affaldet i ‘Småt og Stort brændbart’ er materialer, vi kan genbruge eller genanvende! De ressourcer skal vi have reddet, og derfor siger AffaldPlus fra oktober farvel til de populære containere og erstatter dem med to nye: ‘Rest efter sortering’ og ‘Polstrede møbler’.
Kan det genanvendes?
Containerne til brændbart er blevet lidt af en sovepude – for kan man ikke finde en egnet container til sit affald, kan man altid smide det i brændbart: ”Alt kan brænde”, tænker man måske under et travlt besøg på genbrugspladsen.
Den tankegang er vi dog sammen nødt til at gøre op med. Vi skal til at spørge os selv ”Kan det genanvendes?”. Vi introducerer derfor ‘Rest efter sortering’ og ‘Polstrede møbler’ – og de er altså kun til affald, der ikke kan genanvendes. Læs mere her Link
Link
Link
Derfor skal du aflevere dit elektronikaffald til genbrug
Vores forbrug af elektroniske apparater er stigende, hvilket skaber mere og mere elektronikaffald år for år. Når vi afleverer vores elektronikaffald til specialbehandling, passer vi på miljøet og vores egen sundhed. Se i videoen Link , hvordan elektronikaffald gøres klar til genanvendelse
VIDSTE DU? Når du afleverer haveaffald, fremstiller vi biobrændsel af det. Brændslet bruges på det nybyggede Sorø Bioenergi, så Sorøs fjernvarmekunder kan få grøn og miljørigtig varme. Fjernvarmeværket er det første i Danmark, som kører på biobrændsel fremstillet af haveaffald.
Link Rundvisning for voksne Den 27. oktober kl. 17-18.30 starter vi en række gratis onsdagsrundvisninger på vores affaldsenergianlæg. Rundvisningerne er for voksne, der ønsker at se og høre om, hvordan vi behandler det indsamlede mad- og restaffald.
Rundvisningen er gratis, men kræver tilmelding. Først til mølle!
Læs mere og tilmeld dig Link
Link Besøg os med dit barn i efterårsferien! Den 19. og 20. oktober kl. 13-15 er der gratis rundvisning på vores affaldsenergianlæg for børn på 6-12 år og deres forældre. Kom og se, hvad der sker med jeres rest- og madaffald og lær om genbrug.
Rundvisningen er gratis, men kræver tilmelding. Først til mølle!
Læs mere og tilmeld dig Link
Link
Kan du folde en mælkekarton på 30 sekunder?
Når du afleverer mad- og drikkekartoner på genbrugspladsen, vil det være en stor hjælp, hvis du vil folde dem rigtig godt sammen, så de fylder så lidt som muligt.
Få tip her i videoen Link til, hvordan det kan gøres – kan du klare det på 30 sekunder? Læs mere om mad- og drikkekartoner Link
Link Shop amok i vores PlusButikker Kig forbi og gør et godt kup i en af vores PlusButikker, der har åbent de fleste af ugens dage. Vi har PlusButikker i Næstved, Rønnede, Slagelse samt vores genbrugsbyggemarked, PlusByg i Næstved.
Hvis du handler i vores butikker, er du hvert år med til at spare miljøet for kilovis af CO2-udledning.
Se butikkernes åbningstider Link
Link Nyt logo AffaldPlus har haft det samme logo siden 2010, og det er tid til fornyelse. Vi ønsker med vores nye logo i højere grad at markere, at vi er en del af en bæredygtig, grøn udvikling.
Det er en dyr affære at skifte logo overalt på én gang, og det kommer derfor til at ske lidt efter lidt. Vores butikker har også fået et opdateret logo.
Læs mere om det nye logo Link
Link
Papir til makulering
Fortroligt papir kan afleveres til makulering. Den aflåste beholder har indkast til det fortrolige papir. Personalet på genbrugspladsen har ikke nøgle til beholderne, der forbliver aflåst frem til makuleringen.
Link Læs mere om papir til makulering