Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Korsør i tidsrummet 6-11. maj 2016.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.
Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@ditkorsoer.dk
Knallertkontrol flere steder i byen – tre beslaglæggelser
Politiet har de seneste dage fået flere opringninger fra borgere, der fortalte, at der på flere veje i Korsør blev på kørt knallert på en meget generende måde. Derfor havde politiet i går eftermiddags flere knallertkontroller i Korsør: På Strandvej fik politiet øje på en knallertkører, som de bad standse. Det ville han imidlertid ikke og kørte i stedet væk. Betjentene kørte efter, og et stykke derfra efterlod knallertkøreren sin knallert og løb væk. Knallerten står nu på Slagelse politistation.
På Engvej blev en 16-årig dreng standset, da han kom kørende på en ulovlig knallert. Han blev sigtet efter færdselsloven, og knallerten blev kørt til Slagelse politistation. På Motalavej standsede en af politiets cykelpatruljer en 22-årig mand, der kørte på en motorcross. Han havde ingen styrthjelm og havde ingen papirer på køretøjet, ligesom der heller ikke var nummerplader på. Så han blev sigtet efter færdselsloven, og crosseren blev beslaglagt. Politiet fortsætter indsatsen de nærmeste dage.
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
---|---|---|---|
Korsør | Motalavej | Klokken 19.30-20 | En blev sigtet for at køre uden at have spændt sikkerhedsselen |