VK Vestsjælland og træner Kim Buchwald har god grund til at juble. I går søndag d. 14. februar vandt de topkampen mod Aalborg HIK og fik samtidig taget revanche efter nederlaget i efteråret.
Aalborg nåede kort at juble, da de i femte og afgørende sæt troede, at de havde sikret sig titlen som sejrsherrer. Ved stillingen 13-14 dømte dommeren en bold til VK Vestsjællands fordel, der i første omgang så ud til gå Aalborg-spillernes vej, og efter en nervepirrende afgørelse i Korsørhallen kunne klubben tage derfra som kampens vindere.
Med sejren er VK Vestsjælland meget tæt på oprykning til Volleyligaen i den kommende sæson. Klubben mangler at spille to kampe og skal blot vinde den ene for at være sikker på at slutte i top to.