Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Korsør i tidsrummet 2016-01-20 til 2016-01-27.

Bemærk, det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@ditkorsoer.dk

 
HÆNDELSER

40-årig sigtet for vold Politiet fik tirsdag klokken 16.20 en anmeldelse om, at to mænd havde været oppe at toppes på Motalavej i Korsør. Da betjentene kort efter ankom til stedet, sad der er 46-årig mand i en opgang, og han blødte fra et par småskrammer i ansigtet. Efter en kort afhøring blev den 46-årige kørt til behandling for sine knubs på skadestuen. Nogenlunde samtidig henvendte den anden deltager i tumulten sig på politistationen i Slagelse. Det var en 40-årig mand, som også bor i området, og på baggrund af deres forklaringer blev den 40-årige anholdt klokken 16.50 og sigtet for vold. Han blev afhørt på politistationen, inden han blev løsladt igen klokken 18.50.