Det er ikke alle som kan holde ud at ligge ved stranden eller i haven, mens solen bager løs. Dit Korsørs fotograf er en af dem, og forleden var hun forbi den skønne natur rundt ved Isbådsmuseet i Korsør.

Det var helt perfekt sted at besøge, for først blev der plads til frokosten og så en afkølende gåtur i det naturskønne område. Solen skinnede fortsat ned, men vinden og den friske havluft forsødede varmen en hel del. Der blev talt med andre besøgende fra både Tyskland, England og så bare dem som skulle over broen for at besøge familien på Fyn eller i Jylland.

Skulle du have lyst til at besøge Isbådsmuseet og gå den dejlige tur, så kig forbi Storebæltsvej 122 i Korsør.

Har du taget et billede af Korsør og omegn, er du velkommen til at indsende det til Dit Korsør. Du kan indsende dine billeder samt en tekst til redaktion@dit-korsoer.dk