Prisen ”Årets idrætsforening” uddeles til en idrætsforening under Slagelse Idræts Råd, oplyser Jørn C. Nielsen:
Ved udvælgelsen lægges der i særlig grad blive vægt på aktiviteter, som har medført gode resultater i bred forstand, social- og kammeratskabsmæssigt samt forene selve idrætten da disse gerne skal gå hånd i hånd. Sidste års vinder var vægtløfterklubben AK Atlas.
Også i år var der et stærkt felt, som alle var stærke kandidater, selvom der ikke var tvivl om vinderen af Årets idrætsforening – Vinderen er Boeslunde Gymnastikforening.
Boeslunde Gymnastikforening har siden opstarten I 1867 haft naturlig base i Boeslunde. Foreningen har igennem årrække haft et tydeligt fokus på at samle lokalområdet i og omkring Boeslunde.
Det vil sige skabe tilbud til unge, voksne og seniorer, så alle har lyst til at komme i foreningen.
Idag er tilbuddene mange, og udover man kan gå til gymnastik er der nu tilbud om: Badminton – Fitness – Folkedans – Håndbold. Der er cirka 350 medlemmer, hvoraf de omkring 100 er unge under 25. Foreningens gode sundhedstilstand sker fordi at flere ildsjæle laver et kæmpe stykke frivilligt arbejde. Som fællesformand tager Birgit Falkenberg mange initiativer i lokalsamfundet, hvor hun er ”limen” i vores forening
Hun har en finger med i spillet i næsten alt: fastelavnsfester, gymnastikopvisninger samarbejdet med Boeslunde skole og Lille Egede friskole. Hun har sammen med sin mand været initiativtager til udendørs fitness træningsområde, bålplads og shelter på de grønne områder bagved Boeslunde Hallen. Også koncerter med bl.a. Lars Lillholt, har hun stået i spidsen for.
Gymnastikafdelingen og fitness er nu I antal klubbens højborg. Her er det Inger Frederiksen som har været tovholder og instruktør på foreningens 50+ hold, som takket være Inger hver uge har omkring 90 deltagere, utrolig flot i en by af Boeslundes størrelse.
For at cementere den sociale side er der i Boeslunde Gymnastikforening både et supergodt medlemsblad og en kiosk, hvor de fleste fornødenheder kan købes.
Alt sammen for at binde det sociale og lokale liv sammen i og omkring Boeslunde. Som foreningsmand gør det en helt varm om hjertet.
Alle disse forhold gør at vi i Slagelse Idræts Råd er stolte af at kunne kåre Boeslunde Gymnastikforening som årets Idrætsforening 2017 – et stort tillykke!