Unikt tilbud til alle kvinder i Korsør

Vær med til at skabe et værk til Camilla Berners kommende udstilling Planternes Privatliv i Kunsthal Kongegaarden. Udstillingen er inspireret af Sprogøs vegetation og barske kvindehistorie. Et af værkerne skal skabes i samarbejde med Korsørs kvinder i en fælles aktion.

Camilla Berner inviterer derfor til åbne keramikværksteder, hvor man i fællesskab skal modellere over 200 figurer. Der kræves ingen forudsætninger. For alle fra 10 år.

Man er velkommen alle gange eller blot én gang. Åbent værksted i Kongegaarden:

  • Onsdag 26. april kl. 19-22
  • Torsdag 4. maj kl. 10-13
  • Lørdag 13. maj kl. 10-13
  • Onsdag 17. maj kl. 19-22
  • Torsdag 25. maj kl. 10-13
  • Lørdag 3. juni kl. 10-13

Gratis. Kongegaarden serverer kaffe og kage – tilmelding: info@kongegaarden.dk

Foto: ABW