Fredagsrock hylder Black Sabbath den 22. maj 2026.

Skru op for volumen og gør klar til en aften i heavy metals tegn, når Never Say Die – Black Sabbath Tribute indtager scenen i Korsør Kulturhus fredag den 22. maj kl. 20.00. Publikum kan se frem til en intens og stemningsmættet koncertoplevelse, hvor nogle af rockhistoriens mest ikoniske riffs vækkes til live.

Bandet Never Say Die er kendt for deres kompromisløse og respektfulde fortolkninger af Black Sabbaths klassikere. Med massiv tyngde og nerve leverer bandet legendariske numre som “Paranoid”, “War Pigs”, “Iron Man” og “Black Sabbath” – præcist, kraftfuldt og med stor indlevelse. Det er en hyldest til et band, der for alvor lagde fundamentet for heavy metal-genren.

Aftenen skydes i gang af bandet Red Sun, et alternativt rockband med rødder på FGU Korsør. Med en rå lyd, der trækker tråde til 90’ernes rockscene og inspiration fra blandt andre Nirvana, Black Sabbath og Metallica, sætter Red Sun den helt rigtige stemning fra første akkord.

Fredagsrock i Korsør Kulturhus er lig med tæt stemning, høj energi og liveoplevelser, der kan mærkes i kroppen – og denne aften er ingen undtagelse.

Billetsalg og praktiske oplysninger

Arrangementet finder sted den 22. maj 2026 kl. 20.00–22.30 i Korsør Kulturhus, Skolegade 1 i Korsør. Billetprisen er 240 kr. plus gebyr, og billetter kan købes via Korsør Kulturhus’ hjemmeside: Det sker i Korsør Kulturhus – Korsør Kulturhus

Arrangementet er for voksne og en del af Fredagsrock.

 

Pressefoto

Dato: 22-05-2026
Sted: Korsør Kulturhus