Årets sommerudflugt med Korsør By- og Overfartsmuseum finder sted lørdag d. 30 august.
Turen går med Korsør Turist til M/S Museet for Søfart Helsingør med en god frokost på G. Humlebæk Kro.
Turen starter på Søbatteriet 3 Fæstningen, og indbefatter kaffe med et rundstykke på turen.
Ophold på Gl. Humlebæk Kro, til en god frokost, som består af følgende:
Serveres på fade ved bordet ad to omgange. Drikkevarer er på egen regning.
Første servering:
Kryddersild med løg og kapers. Fiskefilet med hjemmelavet remoulade og citron.
Anden servering:
Lun flæskesteg med håndskåret rødkål. Lun leverpostej med bacon og champignon. Frikadeller med hjemmelavet agurkesalat. Ost som afslutning. Alt serveres med kroens hjemmebagte brød og smør.
Start Søbatteriet ved kajen foran arkivet kl. 09.30
Ankomst Gl. Humlebæk Kro 11.20, og afgang 12.50.
Ankomst M/S Museet for Søfart Helsingør 13.10, hvor vi starter med en kop kaffe med kage.
Afgang fra Museet 16.00, med ankomst ved Fæstningen kl 18.00.
Pris for turen, incl. Mad, indgang, kaffe og kage.
For medlemmer af Korsør By, og Overfartsmuseum 400,00 kr. Tilmelding senest 10-08-2025
Pris for ikke medlemmer af museumsforeningen 500,00 kr. tilmelding senest d. 15-08-2025
Medlemmer af museumsforeningen har første prioritet, derfor forskellig tilmeldingsfrist. Tilmelding via e-mail: mail@byogoverfartsmuseet.dk
Tilmelding er bindende.
Du/I kan indbetale beløbet på foreningens bankkonto. Danske Bank konto: 1551-5310037151 med angivelse af navn og antal personer, samt om du/i er medlem, eller ikke medlem.
Museumsforeningen ser frem til at du/ i vil deltage på denne tur til Helsingør.
