Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Korsør i tidsrummet 2026/04/20 til 2026/04/28.

KORSØR: Alt for hurtig knallert
Tirsdag klokken 15.00 standsede lokalpolitiet en knallertkører på Halskovvej i Korsør. Det var en 20-årig mand fra byen, og da knallerten blev kontrolleret på et rullefelt, viste det sig, den kunne køre noget hurtigere end tilladt. Den 20-årige blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

KORSØR: Over Storebælt uden at betale
Mandag morgen fik politiet en anmeldelse fra betalingsanlægget på Storebælt om, at en udenlandsk bil var kørt igennem uden at betale broafgiften. Det var en 36-årig ukrainsk mand, som havde flere børn med i bilen, og et af dem var ikke spændt fast med sikkerhedsselen. Den 36-årige blev anholdt klokken 6.43 og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at tilsnige sig adgang og for overtrædelse af færdselsloven. Han blev taget med til afhøring på politistationen i Slagelse, hvor han fik en bøde på 4.000 kroner for overtrædelserne, og herefter blev den 36-årige transporteret retur til Korsør, hvor han betalte broafgiften og et kontrolgebyr. Den 36-årige blev løsladt igen klokken 11.41.

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Vestmotorvejen Mandag klokken 10.29-16.20 5892 113 90 km/t 124 km/t Seks klip
Korsør Vestmotorvejen Mandag klokken 13.28-19.15 5797 167 90 km/t 141 km/t Fem klip