Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Korsør i tidsrummet 2019/02/04 til 2019/02/12.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

KORSØR: Anholdt efter indbrud
Vidner anmeldte søndag klokken 15.50, at de tilbageholdt en mand, som var mistænkt for at have lavet et indbrud i en hytte i Korsør Lystskov. Der var stjålet en eltavle og et kasseapparat på stedet, og overvågningsbilleder pegede i retning af den person, der blev tilbageholdt. Det var en 30-årig mand fra Helsingør, og han blev anholdt og sigtet for indbrud. Politiet fandt lidt senere frem til den bil, der var blevet brugt ved tyveriet, og her fandt politibetjentene de ting, der var blevet stjålet. Det er endnu ikke lykkedes at finde frem til den anden mistænkte i sagen, men politiet har en god formodning om hans identitet. Den 30-årige blev løsladt igen klokken 21.05 efter afhøring.

KORSØR: 24-årig dyrkede skunk
Politiet foretog efter et tip en ransagning af en lejlighed i Korsør tirsdag klokken 13.00. Hos den 24-årige beboer blev der fundet to væksttelte med varmelamper og i alt 23 skunkplanter. De ulovlige planter blev høstet, og den 24-årige mand blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

KORSØR: Slagsmål og spritkørsel
Politiet blev søndag klokken 2.07 kaldt til Nygade i Korsør, hvor et vidne havde set en bil med en tilsyneladende beruset fører rulle ind i et stålhegn ved en p-plads. Det var en 19-årig kvinde fra byen, og en alkometertest bekræftede, at hun havde en promille, der var et solidt stykke over det tilladte. Hun blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. To mænd – en 23-årig fra Kgs. Lyngby og en 20-årig fra Korsør – blev noget uenige om, hvem der skulle køre og kom op at slås på stedet. De blev begge sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

KORSØR: Lugt af hash
Politiet standsede søndag klokken 20.32 en bil på Halsskovvej i Korsør i en rutinekontrol. Der lugtede kraftigt at hash fra bilen, og føreren – en 20-årig mand fra Korsør – blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Da politibetjentene undersøgte ham nærmere, fandt de 1,5 gram hash, som blev konfiskeret og taget med til destruktion.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Banevej Hus Fredag kl. 10.00-16.00 25 stk. gamle lommeure af sølv, nogle ældre Ronsonlightere og en gammel udstillingskanon
Korsør Violvej Hus Lørdag kl. 17.00 – Søndag kl. 11.20 Intet stjålet
Korsør Violvej Hus Fredag kl. 12.00 -Søndag kl. 16.20 Endnu ikke opgjort

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Vestmotorvejen Klokken 16.25-21.45 ATK 3057 184 110 km/t 171 km/t Fire klip og fire betingede frakendelser
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Fredag kl. 7.25-13.15 ATK 4452 276 110 km/t 165 km/t 6 klip, samt 1 betinger frakendelse