Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Korsør i tidsrummet 2019/01/28 til 2019/02/05.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

KORSØR: Slagsmål og spritkørsel
Politiet blev søndag klokken 2.07 kaldt til Nygade i Korsør, hvor et vidne havde set en bil med en tilsyneladende beruset fører rulle ind i et stålhegn ved en p-plads. Det var en 19-årig kvinde fra byen, og en alkometertest bekræftede, at hun havde en promille, der var et solidt stykke over det tilladte. Hun blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. To mænd – en 23-årig fra Kgs. Lyngby og en 20-årig fra Korsør – blev noget uenige om, hvem der skulle køre og kom op at slås på stedet. De blev begge sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

KORSØR: Lugt af hash
Politiet standsede søndag klokken 20.32 en bil på Halsskovvej i Korsør i en rutinekontrol. Der lugtede kraftigt at hash fra bilen, og føreren – en 20-årig mand fra Korsør – blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Da politibetjentene undersøgte ham nærmere, fandt de 1,5 gram hash, som blev konfiskeret og taget med til destruktion.

KORSØR: Spiritus- og narkokørsel
Politiet fik lørdag klokken 14.24 en anmeldelse om, at en bilist havde truet en anden med tæsk, efter at det var blevet påtalt, at han kørte for stærkt. Lidt senere – klokken 16.05 – blev samme mand anholdt og sigtet for narkotika- og spirituskørsel, efter at han var blevet spottet af en patrulje på en parkeringsplads. Det drejer sig om en 41-årig mand fra lokalområdet. Han blev løsladt igen klokken 17.15.

KORSØR: Gik ind i forkert lejlighed
En 22-årig mand fra Korsør blev søndag klokken 14.03 overrasket af en fremmed kvinde i hans soveværelse. Hun blev anholdt klokken 14.15 og kørt til Slagelse Politigård. Det viste sig dog, at kvinden var beruset og blot var gået ind i en forkert lejlighed.

 

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Banevej Hus Fredag kl. 10.00-16.00 25 stk. gamle lommeure af sølv, nogle ældre Ronsonlightere og en gammel udstillingskanon
Korsør Violvej Hus Lørdag kl. 17.00 – Søndag kl. 11.20 Intet stjålet
Korsør Violvej Hus Fredag kl. 12.00 -Søndag kl. 16.20 Endnu ikke opgjort

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Korsør Jens Baggesens Gade Lørdag kl. 16.00 41-årig mand fra Korsør Spiritus- og narkotikakørsel

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Fredag kl. 7.25-13.15 ATK 4452 276 110 km/t 165 km/t 6 klip, samt 1 betinger frakendelse
Korsør Vestmotorvejen Kl. 7.18-13.20 ATK 6875 329 110 km/t 178 km/t 6 klip og 1 betinget frakendelse