Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Korsør i tidsrummet 2019/01/14 til 2019/01/22.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

SPRITBILISTER
Politiet fik mandag klokken 12.41 en anmeldelse om, at to uvedkommende luskede omkring ved et hus på Stenmaglevej i Assentorp ved Stenlille. Kort efter standsede en politipatrulje en bil på Juliesmindevej ved Sorø. Der var to mænd i bilen, en 24-årig mand fra Korsør som fører og en 22-årig mand fra Slagelse som passager. I bilen var der også et tv, som var blevet stjålet ved indbruddet, ligesom der også lå flere andre effekter, som muligvis kan være tyvekoster, i bilen. De nummerplader, der sad på bilen, var stjålet dagen forinden, og den 24-årige virkede påvirket af stoffer. De blev begge to anholdt og sigtet for indbrud, og den 24-årige blev sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for tyveri af nummerplader. De blev afhørt på politistationen i Slagelse, og den 24-årige blev løsladt igen klokken 18.10, mens den 22-årige fremstilles i grundlovsforhør tirsdag.

HÆNDELSER
KORSØR: Gemte hash i munden
Politiet fik torsdag klokken 17.15 en anmeldelse om at to unge mænd på 16 år havde slået sig ned i et kælderrum på Egersundvej, hvor der lugtede af hash. Da politiet ankom, forsøgte den ene at skjule en pose i munden, der viste sig at indeholde 3,12 gram hash. Han havde desuden en joint på sig. Han blev derfor anholdt klokken 17.40 og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han blev løsladt igen klokken 18.05.

KORSØR: Storebæltsbroen spærret efter færdselsuheld
Mandag klokken 11.59 fik politiet en anmeldelse om, at en lastbil med påhængsvogn var væltet på Storebæltsbroen og lå ind over midterautoværnet. Af hensyn til oprydningsarbejdet, som blev vanskeliggjort af den stærke blæst, måtte broen spærres, og det var først muligt at passere igen klokken 16.17. Ingen kom til skade ved uheldet.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Rylevej Hus Mandag kl. 15.00 – 23.00 Smykker
Korsør Lucernevej Hus Søndag kl. 10.30 – 20.00 Smykker
Korsør Algade Lejlighed Fredag kl. 19.30 – 19.40 Samsung TV, surroundanlæg, Burberry taske, Michael Kors taske, Louis Vuitton taske og pung, parfumer og pas

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Vestmotorvejen Mandag kl. 15.45 – 21.45 ATK 3981 166 110 km/t 178 km/t 4 klip og 1 betinget frakendelse
Korsør Vestmotorvejen Klokken 13.30-14.45 ATK 889 26 110 km/t 140 km/t
Korsør Vestmotorvejen Tirsdag kl. 05.55 – 11.36 ATK 5462 210 110 km/t 166 km/t 2 klip og 1 betinget frakendelse