Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Korsør i tidsrummet Okt 08, 2018 til Okt 16, 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Fredag eftermiddag blandede en 21-årig mand uden fast bopæl sig i politiets arbejde, da en politipatrulje kørte på Motalavej i Korsør, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

En 19-årig mand fra Korsør har et forbud mod at tage ophold i et bestemt område på Motalavej i Korsør, men det trodsede han i tirsdags, hvor politiet så ham, da en politipatrulje var i området. Derfor blev den 19-årige onsdag sigtet for at have overtrådt zoneforbuddet.

Politiet patruljerede torsdag på bl.a. Motalavej i Korsør, og omkring klokken 22 så patruljen en 19-årig mand fra Korsør, der har et forbud mod at opholde sig inden for en bestemt zone på Motalavej, køre adskillige gange forbi. Han blev herefter sigtet for overtrædelse af zoneforbuddet, og da han også viste sig at have fem gram hash på sig, blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. En 20-årig mand fra Korsør råbte både “møgkælling” og “luder” efter politiet, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Humlevænget Hus Fredag klokken 18.30-23.55 Smykker, lampe og en vase
Korsør Søbrinken Hus Lørdag klokken 12-21.45 iPad, en PH-lampe og 20-kronersmønter

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Korsør Tårnborgvej Fredag klokken 10.45-11.45 Ingen sager
Korsør Skovvej Lørdag klokken 10.10-10.23 Ingen sager

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Vestmotorvejen Lørdag klokken 13.45-20.10 ATK 5157 575 110 km/t 186 km/t 19 klip og seks betingede frakendelser
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Fredag klokken 10.47-17.25 ATK 6025 564 110 km/t 160 km/t Fire klip
Korsør Vestmotorvejen Klokken 5.43-11.35 ATK 6258 385 110 km/t 160 km/t Fire klip