Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Korsør i tidsrummet 2019/07/01 til 2019/07/09.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

HÆNDELSER
KORSØR: Færdselskontrol på Motalavej Færdselspolitiet var tirsdag mellem klokken 16.00 og 19.00 på Motalavej i Korsør. Her blev i alt 18 køretøjer standset og kontrolleret. En knallert blev målt til at kunne køre for hurtigt, og den lovpligtige ansvarsforsikring var ikke i orden, tre blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen, og to blev sigtet for ikke at køre med styrthjelm.Reglerne om dispensation for at bruge styrthjelm er i øvrigt ændret med virkning fra den 1. juli. Muligheden for at blive fritaget for pligten til at anvende styrthjelm på grund af en lægeattest er fjernet, og samtidig udgår muligheden for at få dispensation fra pligten til at anvende styrthjelm på grund af særlige ikke lægelige forhold. Det kan du læse mere om
på Færdselsstyrelsens hjemmeside
.

KORSØR: Færdselskontrol på Motalavej Færdselspolitiet var tirsdag mellem klokken 16.00 og 19.00 på Motalavej i Korsør. Her blev i alt 18 køretøjer standset og kontrolleret. En knallert blev målt til at kunne køre for hurtigt, og den lovpligtige ansvarsforsikring var ikke i orden, tre blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen, og to blev sigtet for ikke at køre med styrthjelm.

KORSØR: Politiet undersøger brande To brande hærgede natten til tirsdag henholdsvis Netto på Kjærsvej og en børnehave, der ligger ved siden af. Klokken 23.54 indløb anmeldelsen om branden i Netto, og selv om brandvæsenet fik branden under kontrol, skete der en del skade på bygningen og i butikken. Få minutter senere kom anmeldelsen om branden i børnehaven, hvor brandskaderne blev begrænset. Politiet efterforsker begge brande som forsætlig brandstiftelse, og politiets teknikere skal nu undersøge brandstederne nærmere.

KORSØR: 45-årig anholdt efter vold Politiet anholdt søndag klokken 19.46 en 45-årig mand fra Korsør, som tidligere på aftenen havde været i klammeri med en anden gæst på en beværtning på Halskovvej i Korsør. Det var tilsyneladende en diskussion om kontanter, der gjorde, at den 45-årige gav en 39-årig mand fra Korsør et knytnæveslag og tog kvælertag på ham. Politiet blev tilkaldt og den 45-årige blev sigtet for vold, og han fik samtidig et forbud efter restaurationsloven mod at komme på stedet fremover. Den 45-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 22.45.

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Korsør Motalavej Tirsdag kl. 16.00 – 19.00 18 køretøjer kontrolleret, heraf:
1 sigtet for at køre på en for hurtig knallert, en sigtet for ikke at have gyldig forsikring, 3 sigtet for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen og 2 sigtet for ikke at anvende styrthjelm på knallert/motorcykel.