Fik du set det, du ville? Hvis ikke, så har du stadig chancen, for Korsør Biograf Teater vil under overskriften “Ønskebrønden” gerne vise nye og gamle film, som er udvalgt af deres eget publikum.

Korsør Biograf Teater har eksisteret siden 1908, hvilket gør den til verdens ældste fungerende biograf. Foto: RGA

Korsør Biograf Teater vil gøre alt, hvad de kan, for at få netop dit ønske med i et kommende program. Jo flere ønsker, jo bedre: Uforglemmelige mesterværker, glemte kultfilm, mindeværdige oplevelser, eller bare en kommende film, som du mener, skal vises i verdens ældste biograf.

Korsør Biograf Teater lægger sit program minimum 2 måneder frem, så husk at sende dit filmønske i god tid med et par ord om, hvorfor lige netop din film skal med i programmet. Du kan sende dit ønske til: mail@korsoer-bio.dk

Senest har biografen opfyldt ønsker om at se:

Mens vi lever
Titanic
Sælgeren
Lion
Moonlight
Aminas Breve
De Uskyldige
Miraklet på Hudsonfloden