Mange holder ferie hjemme i år med børn, og her er en idé til en aktivitet, som både indeholder motion, friskluft, kreativitet, et godt formål og samvær(d), nemlig “KlimaWorkshoppen” med SommerSjov.

Der er to datoer at vælge imellem : Torsdag d. 2.7.20 & Torsdag d. 9.7.20 begge kl. 13,30 – 16.

Idéen er at gå en tur på f.eks. på stranden eller i skoven dagen før eller om formiddagen før, og finde noget affald eller andet, man synes der kunne være sjovt at bruge til at lave kunst af.

Man kan også supplere med et udklip fra noget sjov emballage. Danmark har forøvrigt stadigvæk verdensrekorden i  mest emballage, og så kan vi jo ligeså godt upcycle noget af det til kunst.

Kunst fra stranden, foto: Jethoni

Tag  det  valgte rengjorte affald og materialer  med  til “Jethoni-Project: Please Protect our Planet” i  Galleri-Jethoni.dk, på Sorøvej 11 i Slagelse.

Her kan suppleres med fra Jethoni´s basislager af affald, materialer, maling, lim og ikke mindst klargjorte underlag.

Efter en kort rundvisning  og introduktion hygger vi og du laver dit eget kunstværk, som du får med hjem bagefter..

I mens spiser vi popkorn, da Galleri-Jethoni.dk ligger på en gammel popkornfabrik. Der er også kaffe og the til de voksne forældre og bedsteforældre.

Der kan også kigges på kunst fra andre udstillende kunstnere på “Sommerudstillingen”  i Galleri-Jethoni.dk

Tilmelding til KlimaWorkshop:  På MobilePay 22 61 21 29 kr. 125 pr. person. Skriv venligst dato og navne.

Man kan også tilmelde sig på Facebook, sms, jethoni@jethoni.dk  eller linket: https://destinationsjaelland.billetexpressen.dk/program/klima-kreativ-ferie-og-hvad-sa-3819.

Arrangementet sker i samarbejde med Destination Sjælland(Autentiske oplevelser og gode historier), Sydbank,  Popz Popkorn,  Hotel Lillevang og Restaurant Thorkild.

Gør noget godt og sjovt , for naturen, miljø og klima i din sommerferie; Saml affald og kom til workshop.

Fakta:  Galleri-Jethoni.dk, Sorøvej 11, 4200 Slagelse samt Jethoni Project: Project Please Protect our Planet”, der siden 2012 har beskæftiget sig med problematikker omkring havmiljø.

 Formidlet via kunst til bl.a. virksomheder og arbejdspladser og herunder Danmark Radio. Taget initiativ til og organiseret nye affaldsindsamlinger, bl.a. i Skælskør Fjord og Korsør Nor af plastik affald indsamlet i vandkanten, hvor det ofte ligger og “skurer” og bliver til mikroplast.

Afholder KlimaWorkshops for børn, unge, forældre og bedste, med fokus på genanvendelse, hvor alle får en aha oplevelse og alle stolte lærer at tage ansvar. Dato: 2.7.20 & 9.7.20 kl. 13,30 – 16. Tilmeld eller kom og se om der er ledige pladser.