I årets tredje kvartal blev der anmeldt 3.671 indbrud i private hjem. Det betyder, at der i årets første ni måneder har været 10.106 indbrud i private hjem, hvilket er en smule flere end samme periode sidste år. På vej ind i den mørke tid på året, der traditionelt er højsæson for indbrudstyve, kommer her en række gode råd til, hvordan man bedst holder de ubudne gæster fra døren.
I årets tredje kvartal blev der anmeldt 3.671 indbrud i private hjem i Danmark. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik. Sammenlignet med samme periode sidste år, hvor der blev anmeldt 3.503 indbrud i tredje kvartal, er der således anmeldt 5 pct. flere indbrud i år. Ser man på årets første ni måneder, er der i 2025 anmeldt 10.106 indbrud mod 9.913 indbrud i 2024 – altså 2 pct. flere i år.
Udviklingen får Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og den filantropiske forening Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd, til at opfordre til skærpet opmærksomhed, når det gælder forebyggelse af indbrud i hjemmene.
– Udviklingen i antallet af indbrud i Danmark er gået den rigtige vej i flere år, og langt færre bliver udsat for indbrud i dag end for 10 år siden. Men når det er sagt, er der stadig alt for mange, der oplever at have indbrud i deres hjem. Med udsigt til flere mørke timer i døgnet, får tyvene bedre muligheder for at operere i skjul. Men den mørke tid behøver ikke at være lig med flere indbrud, hvis bare vi forbereder os godt og hjælper hinanden i villakvartererne. Så kan vi roligt tage væk hjemmefra, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt.
Hold indbrudstyvene fra døren med lys, låse og godt naboskab
De kommende måneder byder på flere mørke timer i døgnet, og der er typisk mindre liv i boligkvartererne, da flere opholder sig inden døre. Det giver umiddelbart indbrudstyvene bedre arbejdsvilkår, men med lidt tidlig og god forberedelse er det muligt at holde tyvene fra døren.
– Indbrudstyve kan bedst lide at holde sig i skjul, og det er sværere, hvis der er lys, når de nærmer sig en bolig, og der ikke er høje træer og buske tæt ved huset, som de kan gemme sig bag. Sensorstyret lys, der tænder ved bevægelse, kan være en god løsning. Så er der større chance for, at en tyv vil blive opdaget af naboer eller forbipasserende, når lyset pludselig tænder, og det kan være billigere, end hvis lyset konstant står tændt, siger Britt Wendelboe.
Timerstyret indendørslys kan også gøre det svært for en indbrudstyv at vurdere, om der er nogen hjemme eller ej. Og så er det vigtigt at have solide vinduer, døre og låse, der gør det mere besværligt at bryde ind. Endelig kan opmærksomme naboer spille en vigtig rolle i forhold til at skræmme eventuelle tyve væk.
– Vakse naboer, der holder øje med hinandens huse, er opmærksomme på fremmede i kvarteret og generelt hjælper hinanden, er noget, indbrudstyve ikke bryder sig om. Så begynd forberedelserne til den mørke tid nu med belysning, indbrudssikring og koordinering af ferieplaner og samarbejde med naboerne. Det behøver ikke være dyrt og omstændeligt at sikre sig mod indbrud. Selv små ting kan gøre en stor forskel, og med god forberedelse kan vi roligt tage hjemmefra – også i vinterhalvåret, siger Julie Kofoed, kommunikationskonsulent i Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.
Regionale tal
I Region Sjællands kommuner er der anmeldt 427 indbrud alene i tredje kvartal i år mod 380 i samme kvartal sidste år – altså 12 pct. flere. Tager vi imidlertid hele året frem til 30. september, er der anmeldt 1.368 indbrud mod 999 sidste år – altså hele 37 pct. flere og dermed væsentligt mere end 2 pct.-stigningen på landsplan. Flertallet af de sjællandske kommuner har været ramt af flere indbrud i år sammenlignet med sidste år, men nogle steder har været ekstra hårdt udsat, bl.a. Holbæk, Odsherred og Sorø kommuner. På Lolland og i Solrød Kommune har man omvendt oplevet væsentligt færre indbrud i år end sidste år.
Dog er det relevant også at kigge på antallet af indbrud pr. 100.000 indbyggere. På landsplan er der i år blevet anmeldt 169 indbrud pr. 100.000 indbyggere. Sammenlignet hermed ligger en del af Region Sjællands kommuner lavere – med Kalundborg, Lejre og Roskilde som de kommuner med det laveste antal indbrud pr. 100.000 indbyggere:
Indbrud i private hjem i årets første ni måneder 2021-2025
|
|
Indbrud 1.-3. kvartal 2021 |
Indbrud 1.-3. kvartal 2022 |
Indbrud 1.-3. kvartal 2023 |
Indbrud 1.-3. kvartal 2024 |
Indbrud 1.-3. kvartal 2025 |
%-vis udvikling fra 2024 til 2025 |
Indbrud pr. 100.000 borgere 1.-3. kvartal 2025 |
|
Faxe |
65 |
76 |
39 |
47 |
52 |
11% |
137 |
|
Greve |
147 |
206 |
135 |
80 |
99 |
24% |
184 |
|
Guldborgsund |
137 |
85 |
88 |
64 |
74 |
16% |
125 |
|
Holbæk |
104 |
79 |
84 |
46 |
151 |
228% |
202 |
|
Kalundborg |
73 |
63 |
67 |
32 |
50 |
56% |
104 |
|
Køge |
79 |
117 |
131 |
65 |
87 |
34% |
137 |
|
Lejre |
44 |
30 |
40 |
22 |
33 |
50% |
111 |
|
Lolland |
163 |
95 |
78 |
77 |
62 |
-19% |
159 |
|
Næstved |
134 |
262 |
144 |
152 |
161 |
6% |
189 |
|
Odsherred |
55 |
68 |
35 |
18 |
62 |
244% |
192 |
|
Ringsted |
82 |
38 |
59 |
39 |
50 |
28% |
138 |
|
Roskilde |
153 |
198 |
165 |
88 |
110 |
25% |
120 |
|
Slagelse |
114 |
103 |
134 |
91 |
161 |
77% |
199 |
|
Solrød |
87 |
92 |
81 |
58 |
44 |
-24% |
177 |
|
Sorø |
59 |
44 |
54 |
29 |
67 |
131% |
218 |
|
Stevns |
33 |
29 |
24 |
27 |
45 |
67% |
190 |
|
Vordingborg |
77 |
108 |
39 |
64 |
60 |
-6% |
134 |
|
I alt |
1.606 |
1.693 |
1.397 |
999 |
1.368 |
37% |
160 |
Kilde: Danmarks Statistik og Bo trygt
Gode råd til at forebygge indbrud i den mørke tid
- Sørg for, at din bolig har robuste døre, vinduer og låse. Så bliver det mere besværligt for tyven at bryde ind. Det tager længere tid, larmer måske mere, og risikoen for at blive opdaget er større.
- Udendørs lys gør det sværere for en tyv at skjule sig tæt ved boligen.Man kan vælge mellem flere forskellige typer af sensorstyret lys. Tidsindstillede sensorer, der tænder lyset, når det bliver mørkt, og lamper med sensor, der tænder ved bevægelse. Bo trygt anbefaler lamper med bevægelsessensor, da der er større chancer for, at andre vil opdage en tyv, når lyset pludselig tændes.
- Placér lamperne, så indgange som døre og indkørsler bliver oplyst, når nogen nærmer sig. Det er også en god ide at placere lamper tæt ved terrassedøre eller vinduer, som ligger bag huset. Her er det vigtigt, at fx dine naboer kan se, når lamperne lyser, så de bliver opmærksomme, hvis de pludselig tænder, mens du ikke er hjemme.
- Du kan købe udendørs lamper med sensor i bl.a. byggemarkeder, lampe- og elektrikerforretninger samt netbutikker.
- Snak med naboerne om Nabohjælp: Lav aftaler med dine naboer, hold øje med hinandens boliger og gå gerne en runde, når nogle er bortrejst.
- Indbrudstyve bryder sig ikke om opmærksomme naboer og uforudsigelighed.
- Se flere gode råd mod indbrud på www.botrygt.dk.
Bo trygt har i fællesskab med Rigspolitiet udviklet 5 gode råd mod indbrud:
1. Vær en aktiv nabohjælper
2. Tænd lys ude, og trim hækken
3. Gør det svært at bryde ind
4. Brug sikre betalingsformer, når du køber brugt
5. Ring 114 ved mistanke om indbrud









