Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Dannebrogs 800 års jubilæum

juni 14 16:00 - 18:30

Dannebrogs 800 års jubilæum, Valdemarsdag den 15. juni 2019, fejres nationalt i København med et større festarrangement arrangeret af Danmarkssamfundets hovedforeningen med deltagelse af kongehuset, regeringen, Folketinget samt mange andre institutioner og foreninger med faner.

Danmarkssamfundets lokalafdeling ”Storebælt” vil festligholde jubilæet med arrangementer på Nytorv i Slagelse, Solens Plads i Korsør og Svanetorvet i Skælskør fredag den 14. juni 2019. Derfor efterlyser de alle foreninger, institutioner, spejdere, sport-, gymnastik- og idrætsforeninger til at deltage med deres fane og gøre det rigtigt festligt. Ingen har et samlet overblik over, hvem der har faner, så derfor denne efterlysning. Deltagelsen vil være i den by, man har nærmest tilknytning til.

Det foreløbige program ser således ud:

Kl. 16.00: Indmarch med faner på torvene. Velkomst ved repræsentant fra Danmarkssamfundet. Byens/kommunens lykønskning til vores flag. Musik, sang og flagrelateret underholdning.

Kl. 17.00: Afmarch til byens kirke med musik og faner. Festgudstjeneste, tale til/om flaget, koncert og sang.

Kl. 18.15-18.30: Afslutning.

Danmarkssamfundet håber, at alle med faner vil deltage den 14. juni 2019. Det er muligt at tilmelde sig allerede nu ved at rette henvendelse til:

Holger Janns, formand for lokalafdeling ”Storebælt”. E-mail: h.janns42@gmail.com eller mobil: 29 43 91 59.

For yderligere info, se www.danmarks-samfundet.dk

Detaljer

Dato:
juni 14
Tidspunkt:
16:00 - 18:30

Sted

Slagelse, Skælskør, Korsør
4220, 4230, 4200 Danmark + Google Maps