Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Bromarkedet i Korsør

juni 22 10:00 - 16:00

Mød Slagelse Bibliotekerne og Korsør Kulturhus på årets bromarked, hvor de to institutioner deles om en fælles stand.

Majken fra bibliotekerne vil læse historien om “Egon Edderkop”. Der vil desuden være aktiverende workshop og opgaver for børnene.

Det spritnye sommerprogram vil blive uddelt og så kommer besøg af Læsehunden.

Læsehunden er et landsdækkende projekt, hvor børn med læsebesvær lærer at læse i trygge omgivelser med en hund som selskab.

Slagelse Bibliotekerne har nu i nogle år lagt lokaler til besøg af Læsehunden og hans voksne Karin.

Bibliotekernes læsehund hedder Nimbus og er en labrador på 4 år.

Nimbus og Karin glæder sig til at komme forbi Bromarkedet og fortælle om projektet, der virkelig kan gøre en forskel for børn med læseudfordringer.

Højtlæsning for børn giver mange fordele. Ud over at det giver en god hyggestund, styrker højtlæsning både talesprog, læsefærdigheder og evnen til at skrive. Oplæsning af en god historie giver et godt fundament til udviklingen af børns sprog. Dialogisk læsning er en måde den voksne læser højt på. Her bliver børnene aktivt inddraget i læsningen med spørgsmål og samtaler til bogens handling og opbygning.

Ved at kombinere historien om “Egon Edderkop” med aktivt værksted, hvor børnene selv får lov til at skabe deres egen edderkop, kombineres den gode oplevelse med aktiv leg og kunst.

For mere information klik her.

Detaljer

Dato:
juni 22
Tidspunkt:
10:00 - 16:00

Sted

Teglværksparken Korsør
Teglværksparken 50
Korsør, 4220
+ Google Map