Bedemand Juul og Bøgh
Tårnborgvej 2
4220 Korsør
Tlf. 58 37 00 10
Mail: info@bedemand-ab.dk

Besøg Bedemand Juul og Bøgh i Korsør på Facebook 

Hjælp i den svære stund
Når en god ven eller et elsket familiemedlem falder bort, er det en stor hjælp, at man kan overlade koordinering af afskeden til professionelle. Som pårørende har man sjældent det store overskud til også at skulle koordinere de mange forskellige praktiske ting. Dem kan du trygt overlade til bedemanden, så du kan koncentrere dig om dig selv og din familie i sorgens stund.

Bedemand Juul og Bøgh i Korsør er en del af foreningen Danske Bedemænd. Annette Bøgh har drevet begravelsesforretningen siden 2000 og har foruden Korsør forretninger i Slagelse, Skælskør, Gørlev, Næstved og Sorø. Bedemand Annette Bøgh og Henrik Juul er som en af de første bedemænd her i området ISO 9001 certificeret, hvilket bl.a. indebærer, at alle bedemænd er uddannet eksamineret bedemand, og løbende deltager på relevante kurser. De sætter en stor ære i at yde dig den bedste service og faglige viden.

Tillid, tryghed og støtte
Tillid, tryghed og støtte er tre ord, som beskriver deres arbejde på en enkel måde. Bedemanden i Korsør mødes med dig, hvor det passer dig bedst, og hvor du føler dig bedst tilpas. De udarbejder altid i forbindelse med et møde et økonomisk overslag, som sikrer overblik og tryghed i hele forløbet.

Personlig afsked
I dag er der flere muligheder for begravelser og bisættelser end før, flere ønsker at kunne sætte et mere personligt præg på afskeden, og lovgivningen er ofte til debat. Skal asken på kirkegården eller strøs over havet? Kan der være andre muligheder? Bedemand Juul og Bøgh kender reglerne indgående, og kan vejlede dig på bedste vis.

”Det er vigtigt for os at hjælpe dig med at planlægge en personlig og nærværende afsked med din kære”, siger Annette Bøgh. ”Vi spørger derfor altid ind til afdødes personlighed og liv under samtalen”.

Bedemand Juul og Bøgh hjælper dig med alt det praktiske, lige fra at kontakte præsten og finde en dato for bisættelsen eller begravelsen, til at anmelde dødsfaldet, bestille blomster mm.

Det sidste farvel
Efter ceremonien er der tradition for at mødes til mindesammenkomst. De efterladte har brug for at runde dagen af på en god måde med familie og venner. Over en snak om fælles minder bliver stemningen ofte lidt lettere.

Bedemand Juul og Bøgh kender Korsør og hjælper gerne med at arrangere kaffebord eller lignende efter jeres ønsker.

Kontakt Bedemand Juul og Bøgh