Begivenheder

Seneste indlæg

Foto: ABW

Få støtte til at vise det særlige i Korsør frem

Danmark er fyldt med steder, der er værd at bevare og kende til. Men mange kender ikke de særlige bygninger og steder i deres lokalområde.
Nu er det igen muligt at søge om op til 25.000 kr. til arrangementer, der sætter bygningskultur, bæredygtighed og lokale fællesskaber i fokus. Puljen ‘Samlingskraft – sammen om steder vi holder af’ er i denne omgang åben frem til den 23. maj.

Foto: ABW

Storebæltkorets forårskoncert 2024

Storebæltskoret byder foråret og den nye dirigent Viola Chiekezi velkommen med et væld af dejlige forårssange i Korsør Kulturhus den 21. april kl. 15.
Viola Chiekezi er uddannet kirkemusiker fra Det estiske Musikakademi og fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København. Koret består af godt 30 sangere.
Oplev både a capella, med klaverakkompagnement og indimellem også med orkester. Altid med sangglæden som fællesnævner.

Foto: ABW

Det kreative fællesskab

Har du lyst til at bruge dine hænder til håndarbejde, nyde en kop kaffe og få en god snak, så er her en mulighed for at styrke fællesskabet i Korsør. Om det er strikketøj, hæklearbejde eller broderi, så er der ingen begrænsninger. Kom glad med det du har på pindene, også hvis du bare har lyst til at snakke med andre over en kop kaffe. Der er ikke tale om undervisning, men et fællesskab hvor vi kan hjælpe og inspirere hinanden.

Foto: ABW

Hundedag i Birkegårdens Haver

Lørdag 27. april 2024 er sæsonens første Hundedag i Birkegårdens Haver. Sammen med din allerbedste hundeven kan du nyde de fem skønne haver. En oplevelse udover det sædvanlige for både to-benede og fire-benede. Husk, at hunden skal føres i snor, og du skal selv samle op efter vovsen.

Odalisque, Lina Hashim. Foto: Søren Meisner

Kunstnersamtale med Lina Hashim

Torsdag den 25. april 2024 kan man møde performance- og billedkunstneren Lina Hashim til en hyggelig og inspirerende samtale i Kongegaarden. Hun har opnået stor succes og er blevet tildelt priser og nomineringer for sine personlige og performative værker, hvor hun kompromisløst udfordrer egne erfaringer og andres fastlåste forestillinger.
Som muslimsk opdraget kvinde, og samtidig kritisk betragter, besidder Lina Hashim et dobbelt blik i sine afdækninger af aspekter i islam, der ofte er gemt væk for offentligheden. Hun har sagt, at ”hvis islam er et teaterstykke, vil jeg vise, hvad der sker backstage”.

Politirapporten fra 2024-03-27

Politirapporten fra 2024-03-27

Politiet fik lørdag klokken 20.32 en anmeldelse om, at en bilist havde vendt om ved betalingsanlægget ved Storebælt og var kørt mod færdselsretningen retur ad motorvejen mod Slagelse. En politipatrulje fik hurtigt kontakt med bilisten, som blev ledt af motorvejen ved Tjæreby. Det var en 86-årig mand, som fortalte, at han var på vej fra Nordøstsjælland til Sydsjælland, men at han var vendt om ved Storebælt, fordi han ikke skulle videre til Fyn. Den 86-årige blev sigtet for at køre mod færdselsretningen på motorvejen, og hans førerret blev inddraget på stedet.

Foto: Sankt Povls Kirke

Foredrag: Kvinderne i Grundtvigs liv

Skuespiller Ann-Mari Max Hansen står for en fortælle-/sangaften om Grundtvig og kvinderne i hans liv. Kvinder, som førte ham ind i eksistensen, bl.a. Constance Leth, Lise Blicher, Marie Toft m.fl. – som fremhæver den sensuelle og lidenskabelige del af Grundtvig, hans passion for det levede liv, hans kampe, rystelser/nedbrud, troen, glæden, sangen og især fællesskabet.

Her kører danskerne for stærkt

Her kører danskerne for stærkt

Når danskerne bliver spurgt om deres holdning til at køre 10 procent for stærkt på landevejen, er der alt efter geografi stor forskel på i hvor høj grad, at bilisterne finder det acceptabelt. I det jyske er accepten af for høj hastighed nemlig generelt større, end den er på øerne. For eksempel er andelen af midt- og vestjyder, som synes, at det er acceptabelt at køre lidt for stærkt, 43 procent større end blandt bilister fra Midt- og Vestsjælland.

Foto: ABW

Så store er forskellene i personaleudskiftningen i landets daginstitutioner

Der er store forskelle i kommunernes evne til at fastholde personalet i deres dagtilbud for børn i alderen 0-5 år, viser ny CEPOS-analyse. Det er et problem, da en for stor personaleudskiftning kan have negativ betydning for børnenes udvikling. Jo tættere på storbyer, jo højere udskiftning.

I disse kommuner er der flest sygedage blandt SOSU’er

I disse kommuner er der flest sygedage blandt SOSU’er

Der er bemærkelsesværdige store forskelle i sygefraværet pr. SOSU-medarbejder mellem kommunerne fra 16 dage om året i den bedste kommune til 27 dage i den dårligste, viser ny CEPOS-analyse.